Direktør: Hjerteskærende at demente ikke får besøg

- Jeg er bange for, at min far ikke kan huske mig igen.

Den slags beskeder har Alzheimerforeningen modtaget alt for mange af efter de meget skrappe restriktioner, som regeringen og kommunerne har lagt ned over plejehjemmene under coronakrisen.

Alzheimerforeningen er ekstremt bekymret over, at pårørende ikke kan komme til at besøge deres forældre på plejehjem, og få sagt farvel på en ordentlig måde til deres måske sidste jul.

For det kan være den sidste jul, hvor de demente får mulighed for at få besøg af deres børn.

- 80 pct., hvis ikke flere, er jo på plejehjemmene, fordi de har en fremskreden demenssygdom. Så det er ikke bare fordi, de har valgt at bo på plejehjem, fordi de er blevet for gamle. Nej, de er der fordi ellers kan de ikke klare sig, ellers ville de dø, siger direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, til Se og Hør.

Og hvilket budskab vil I gerne have ud i den forbindelse?

- Det væsentligste budskab er, at selvfølgelig bakker vi op om de besøgsrestriktioner, som er indført. De er jo indført af hensyn til at forhindre, at smitten spreder sig, siger Nis Peter Nissen.

Men han appellerer til, at kommunerne ikke overfortolker.

- Det er den pæne måde at sige det på. Vi har jo tidligere dokumenteret, at der har været tusindvis af eksempler på, at kommunerne ulovligt har administreret de her besøgsrestriktioner. Det er den pæne måde at sige, at vi håber de ikke overimplementerer dem, siger direktøren.

Det andet er, at sundhedsministeren for et stykke tid siden udsendte en ny bekendtgørelse, som giver mulighed for, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som har myndigheden, siger til en kommune:

'Nu skal I lukke for besøg på plejecentre'.

Men det betyder normalt, at så er det undtaget den nærmeste den pårørende ved nedlukning. Altså besøg af kun én pårørende.

Men i foråret var der slet ingen undtagelse. Derfor fik de ældre ingen besøg.

- I foråret var der ingen undtagelse. Der har vi virkelig været i dialog med ministeriet, og fået overbevist dem om, at hvis man helt fjerner de pårørende, så risikerer man simpelthen, at de negative konsekvenser for beboerne bliver større, end det man prøver at forhindre, siger Nis Peter Nissen.

Det fik Alzheimerforeningen så igennem. Det var også Ældresagens anbefaling.

- Man sagde, én pårørende, det er for lidt, du sætter familier i en fuldstændig umulig situation, at man skal vælge: Er det min søn eller min datter, jeg skal se?, siger direktøren.

Han forklarer, at der kom en opblødning fra ministeriet, der handlede om, at yderligere to andre nære pårørende også kunne komme på besøg.

Men det skal foregå i særlige besøgsrum.

- Altså ikke i personens private bolig. Og der skal man huske, at i borgerens private bolig, gælder nøjagtig de samme grundlovsbestemte regler, som i din bolig.

- Det er ikke en institution. Man bor i sin egen lejlighed på plejehjem. Så det er nogle meget vidtgående indgreb, når man bestemmer, hvem du må få besøg af.

- Så vi er ude i noget, der er ekstremt i forhold til vores almindelige grundlovssikrede rettigheder. Der er ingen andre steder i samfundet, man har haft så alvorlige indgreb overhovedet, lyder det fra direktøren.

- Men når det så er sagt, så er det godt, at ministeriet har erkendt, at man bliver nødt til at bløde op på det her med kun én person. Og man giver mulighed for flere. Det er vi rigtig glade for, at det kan de pårørende sagtens håndtere, siger Nis Peter Nissen.

Men problemet er, at man gør det til noget, der skal foregå i et særligt besøgslokale, og mange plejehjem har ikke et. Derfor har de villatelte, som de prøver at varme op.

- Og der siger vi: Det er altså hjerteskærende, hvis man skal fejre sin sidste jul sammen med et lille begrænset antal familiemedlemmer, og det skal foregå i et anonymt, sterilt besøgslokale, måske endda i et telt. Det synes vi er hjerteskærende. Og der appellerer vi til, at Mette Frederiksen, tager sit gode hjerte frem, siger direktøren.

Han forklarer, at man jo så, hvor berørt hun kan blive, og Alzheimerforeningen appellerer til, at her tænker hun sig om og siger:

- Vi må ikke tage julen fra mennesker, det er den sidste jul, de skal fejre.

Alzheimerforeningen har lavet en stor undersøgelse, faktisk verdens største på området, hvor de har spurgt 1500 personer, pårørende og mennesker med en demenssygdom, om nogle af de konsekvenser de oplever under coronakrisen.

Den handler om både nogle af de ældre, der bor hjemme og på plejecentre. Den viser blandt andet, at hver fjerde med en demenssygdom har fået forværret deres sygdom under corona.

- Og når vi gennemanalyserer de tal, så kan vi se, at det ikke bare er fordi sygdommen går ned ad bakke, den går ekstra ned ad bakke i den her tid, siger Nis Peter Nissen.

Han fortæller, at det gælder dem, der bor hjemme og ikke har adgang til dagcentre og behandlingstilbud, der er lukket pga. corona.

Alle de ting som er nødvendige for en person med en demenssygdom.

- Det betyder, at sygdommen går hurtigere tilbage. På plejecentrene har de pårørende jo ikke været indenfor i hele foråret. Og der har ca. en fjerdedel af de pårørende til plejehjemsbeboerne været bekymrede for, at personen ikke kunne huske dem, siger Nis Peter Nissen.

Både Ældresagen og Alzheimerforeningen får mange henvendelser fra pårørende om, at besøgene foregår under triste og kliniske forhold, og de pårørende er bange for, at deres forældre slet ikke vil kunne huske dem, hvis de er demente.

[node:aller-poll]