Dette billede af mor på bar skaber VILD debat

De fleste nye mødre er formentlig blevet ramt af lysten til at sætte sig på en bar og drikke sig ned. Og der var intet, der skulle stoppe den kvinde, der senere er gået viralt på internettet.
På billedet, der er gået viralt på Reddit, kan man se den unge kvinde nyde en drink med en mand ved sin side.
”Mor skal møde ny far”, skrev en person på det sociale medie.
Og hvor har hun så gjort af babyen, tænker du.
Artiklen fortsætter under billledet ...

Foto: Reddit.
Jo, den har hun sat i en bæresele og hængt på sin stol. Akkurat som vi gjorde det i folkeskolen.
Nogle brugere på det sociale medie Redddit har spekuleret i, om det mon er en dukke eller om situationen er sat op til billedet.
Alligevel er flere tusind personer gået ind i diskussionen. Nogle er rasende over morens behandling af den lille mus.
”Det er meningen, at den skal gå rundt omkring armene, så jeg tænker, at selen nemt kunne falde af stolen”, skriver en Reddit-bruge.r
”Jeg behandler min rygsæk med mere respekt”, skrev en anden person, mens en tredje tilføjede:
”Jeg gør ikke engang sådan der med min taske”.
Andre tog kvinden i forsvar.
”Selen har en snor over brystet, så den falder ikke af stolen”.
Mens andre jokede med, at moren tydeligvis ”havde brug for en drink”.
En anden kvinde kunne simpelthen ikke se problemet.
”Den baby er i dyb søvn, jeg kan virkelig ikke se problemet her. Hvis babyen er komfortabel og sover, og hun holder fast i bæreselen, er det da bare en sjov måde at lade din baby sove på”, skrev kvinden.
Andre sluttede sig til og var enige i, at det lignede kvinden holdt fast i bæreselen.