Krimi9. december 2020

Det googlede vi mest i år

Vores googlesøgninger i år bærer præg af et ord i undtagelsestilstand, der stod i coronaens tegn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lrphotos093833.jpg
 Foto: MEGA

De fleste kan nok skrive under på, at i år har været et mærkværdigt år, der nærmest bør hives ud af kalenderen.

I hvert fald har den verdensomspændende pandemi fyldt utroligt meget, og det er også tydeligt at se ud fra, hvad vi googlede mest i år.

Det ord vi googlede mest, er måske ikke overraskende ”coronavirus”.

Det skriver Google Danmark i en pressemeddelelse.

Og vi har været videbegærlige på den ødelæggende pandemi, der i starten af året rullede ind over os.

Vi har også googlet ”coronatest”, ”mundbind”, ”sundhed” og ”håndsprit”, mens man også tydeligt kan se, at elever har været hjemme fra skole og derfor søgt hjælp til undervisningen.

På 10. pladsen sniger de "indefrosne feriepenge" sig da også.

I år har dog også været året, hvor anden bølge af Metoo-skyldede ind over Danmark.

Efter Sofie Linde stillede sig op og fortalte sin historie otil Zulu Awards, er skeletterne rystet ud af skabet.

Blandt mest googlede personer bærer det sit tydelige præg.

Derfor er også politikeren Lotte Rod og De Radikales tidligere formand Morten Østergaard blevet søgt en del på. De var begge centrum for en krænkelsessag, der endte med at koste formanden sin post.

Også Frank Jensen gjorde sig bemærket på top 5. Også han måtte forlade sin post som overborgmester på grund af en række krænkelsessager.

Men også de personer, vi mistede i år, fremgår af listen. Både digteren Yayha Hassan, skuespilleren Søren Spanning og musiker Michaeal Bundesen er blevet googlet flittigt.

- Tendenser ude i samfundet slår direkte igennem i danskernes søgeaktivitet på Google i form af milliarder af søgninger, og derfor er listerne en meget god strømpil på året, der gik. Det har vitterligt været et nyhedsår på speed - vel i en grad, vi aldrig har set før. Det er samtidig meget tydeligt, at vi alle har skulle omstille os til en ny virkelighed, hvor vi tilbringer mere tid med familien, siger Jesper Vangkilde i pressemeddelelsen.

Reelt set er det faktisk ”Google” og ”Youtube”, som vi googlede mest i år, men listen er basseret på de ord, som har haft den største tilvækst.

Mest trendede søgninger

1. Coronavirus

2. Matematikfessor

3. USA valg

4. Coronatest

5. Grammatip

6. Mundbind

7. Sundhed

8. Håndsprit

9. Min uddannelse

10. Indefrosne feriepenge

Mest googlede danskere

1. Lotte Rod

2. Morten Østergaard

3. Daniel Åxman

4. Yayha Hassan

5. Frank Jensen

6. Søren Spanning

7. Søren Brostrøm

8. Peter Madsen

9. Ibi Støving

10. Michael Bundesen

Udenlandske personer

1. Joe Biden

2. Kobe Brryant

3. Marscha P. Johnson

4. Donald Trump

5. Naya Rivera

6. Kim Jong Un

7. Chadwick Boseman

8. Sean Connery

9. Georg Floyd

10. Boris Johnson

Spørgsmål

1. Hvor mange er smittet med corona i Danmark?

2. Hvor mange er døde af corona i Danmark?

3. Hvem er præsident i USA?

4. Hvad er klokken i USA?

5. Hvor mange må man være sammen?

6. Hvor kommer coronavirus fra?

7. Hvad er en pandemi?

8. Hvor kan man købe håndsprit?

9. Hvor mange mennesker er der i verden?

10. Varme hveder hvorfor?

Sponsoreret indhold