Derfor røg Nicki Bille i fængsel

Foto: Ritzau Scanpix

Efter at have brudt vilkåerne for at afsone med fodlænke, blev den tidligere professionelle fodboldspiller smidt i åbent fængsel. 

Dommen var for en sag, der blev afgjort tilbage i april sidste år, hvor Nicki Bille blev dømt fire måneders ubetinget fængsel for vold og trusler. 

Og i dag i retten, hvor han sad på anklagebænken i en helt anden sag om vold og hærværk, kom det så frem, hvorfor han pludelig måtte ind og brumme på traditionel vis. 

- Jeg kom til at drikke et par alkoholfrie øl, forklarede han i dag i retten. 

Det fik hans forsvarer Asser Gregersen til at sige: 

-  Ja, og problemet med det er jo, at de ikke er helt alkoholfrie. 

Derfor afsoner han nu i Horserød Statsfængsel. I hvert fald i en uge mere, for så har den tidligere fodboldspiller afsonet sin straf. 

- Ja, og hvad vil du så, lød det fra forsvareren. 

- Det er jo det store spørgsmål, og det gode ved fængslet er jo, at man får tid til at tænke virkelig meget. Jeg vil gerne tage træneruddannelsen og stadig spille lidt fodbold, svarede Nicki Bille. 

Bille havde ellers fået dispensation til at afsone med fodlænge, sådan så han kunne vende tilbage til fodbolden og passe et træningsprogram. 

Nicki Billes karriere har været nedadgående i længere tid, men et af de hårdeste stød kom altså, da han i april sidste år blev idømt fire måneders fængsel for at have truet en sygeplejerske og begået vold mod en dørmand.

Og man skulle så måske tro, at han ville forsøge at holde sin sti ren, som han højlydt proklamerede foran retten efter dommen, men også i en dokumentarserie på TV 2-play. 

Alligevel var han altså i dag at finde på anklagebænken i Retten i Lyngby, hvor han blev idønt 30 dages betinget fængsel for vold og hærværk. 

Her blev han dømt for at spytte en pige i ansigtet, som han i en bil hjem fra byen havde et skænderi med om, hvorvidt 7-Eleven mon havde åbent på grund af corona. 

Nicki Bille blev frikendt for at have slået hende med en knytnæve, da retten ikke fandt det bevist. 

Han blev også kendt skyldig for hærværk mod en AirBnB-lejlighed. Bille erkendte forholdet og forklarede i retten, at han havd eværet i byen, hvorefter han omkring klokken fire om morgenen tog en taxa hjem til lejligheden i Snekkersten. 

Her opdagede han dog fortvivlet, at han havde glemt nøglen til lejligheden i København, hvilket fik ham til at slå ruden ind. 

Den tidligere fodboldspiller fortalte intet til udlejeren om den knuste rude. 

Bille skal derfor ud over de 30 dages betinget fængsel også betale et erstatningskrav på omkring 7500 kroner for ruden. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close