Krimi27. december 2019

Derfor druknede familie i ferieparadis: Forsøgte at redde datter i pool

En far, søn og datter mistede livet i en swimmingpool på et hotel i Spanien. Nu fortæller hotellet om tragedien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-12-27_12_05_57-billeder.png
 Foto: Privatfoto

En britisk familie valgte i år at tilbringe julen under varmere himmelstrøg i ferieparadiset Club La Costa, der ligger Marbella i det sydlige Spanien.

Men ferien endte i en tragedie for familien på fem.

Nu forklarer spansk politi og hotellet, hvordan datteren, sønnen og faren mistede livet den 24. december.

Det skriver The Independent og Daily Mail.

På det lækre resort badede familiens yngste datter på ni år i swimmingpoolen, mens faren og den ældste søn på 16 år solbadede.

Pludselig hørte faren Gabriel sin 14-årige datter skrige i poolen. Hun var gledet og flød ud på det dybe vand, hvor hun ikke kunne bunde.

Forsøgte at redde datteren

Den 52-årige far, der arbejder som præst i Charlton, hoppede ned i poolen sammen med sin 16-årige søn for at forsøge at redde datteren.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2019-12-27_12_04_32-costa_del_sol_hotel_pool_tragedy_began_when_nine-year-old_girl_got_out_of_her_de.jpg

Gabriel og konen Olubunmi. Foto: Privat

Redningsforsøget viste sig at blive fatalt for den lille familie. Kort tid efter druknede de alle tre i swimmingpoolen på det dybe vand.

Kunne ikke svømme

Familiens eneste overlevende barn er blevet afhørt af politiet, hvilket har fået dem til at komme med en forklaring på drukneulykken.

- Den sidste søster har forklaret, at ingen af dem kunne svømme, siger Francisco Gonzalez, der er talsperson for det lokale politi Guardia Civil.

I en pressemeddelelse skriver hotellet, at der er tale om en tragisk ulykke.

’Guardia Civil (det lokale politi, red.) har efterforsket sagen, og de har ikke fundet nogen fejl på swimmingpoolens systemer eller sikkerhed. Der er tale om en tragisk ulykke, der har efterladt os alle sammen i chok’ skriver hotellet i pressemeddelelsen.

Tidligere troede man, at det var hotellets swimmingpools pumpe, der var skyld i dødsfaldet. Angiveligt fandt man pigens badehætte i rensningspumpen i bunden af poolen. Derfor troede man, at de blev suget ned i vandet.

Fundet af moren

Det var den 52-årige mands kone, der er mor til de to børn, der fandt dem livløse i swimmingpoolen. Hun ringede straks efter en ambulance.

Personalet på resortet forsøgte først at give førstehjælp på stedet, men det var forgæves. Kort tid efter blev de tre familiemedlemmer erklæret døde af en læge.

Familiemedlemmer fra England er fløjet til Spanien for at hjælpe familien hjem.

’Vi fokuserer nu på at støtte familiens resterende medlemmer og hjælpe dem på alle måder, vi kan’, skriver hotellet videre i pressemeddelelsen.

Efter undersøgelsen har hotellet valgt at åbne poolen igen.

Sponsoreret indhold