Krimi20. april 2024 (opd. 5. september 2024)

Der er tidligst nyt om flytrafikken i Billund lørdag aften

Foreløbigt er flytrafikken i Billund Lufthavn påvirket minimum til klokken 18 lørdag, oplyser politiet

Sydøstjyllands Politi kan tidligst melde nyt ud om flytrafikken i Billund Lufthavn klokken 18 lørdag.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Flytrafikken er helt lukket ned, efter at lufthavnen modtog en bombetrussel lørdag formiddag.

En mand er anholdt i sagen.

Politiet har været til stede i lufthavnen, siden det fik anmeldelsen omkring klokken 10.30.

Både personale og passagerer er blevet evakueret fra lufthavnen.

Der har blandt andet været bombehunde til stede i lufthavnen. Politiet kunne tidligere lørdag eftermiddag ikke bekræfte, om der er en bombe i lufthavnen.

Sydøstjyllands Politi skriver ikke, om det stadig er tilfældet.

Sponsoreret indhold