Krimi3. oktober 2022

Dement blev væk fra konen: Kørt ned af tog

Vidner så søndag mandag blive påkørt på dansk togstation - politiet betegner det som et tragisk uheld
Mandens liv stod desværre ikke til at redde.
Mandens liv stod desværre ikke til at redde.
 Foto: Presse-fotos.dk

En 70-årig mand er søndag aften død som følge af det, politiet betegner som et tragisk uheld.

Manden, der lider af demens, er blevet ramt af et tog ved Nivå Station, fortæller Nordsjællands Politi.

Politiet modtog en anmeldelse om påkørslen omkring klokken 21.

Vagtchef Henrik Thelin har fortalt til B.T., at manden havde været i et indkøbscenter med sin hustru, men at de blev væk fra hinanden. Da hun meldte ham savnet, var anmeldelsen om påkørslen allerede tikket ind.

Vidner har fortalt til politiet, at de så manden gå på skinnerne. Han snublede og blev påkørt. Det skriver B.T.

De pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet, bekræfter politiet over for Ritzau.

Togdriften var midlertidigt indstillet ved Nivå Station, men den blev genoptaget igen omkring klokken 23.

Sponsoreret indhold