Krimi7. april 2020

De ældste gymnasieelever skal tilbage i skole efter påske

De ældste klassetrin på landes gymnasielle uddannelser begynder efter planen igen efter påske
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_10.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

De ældste elever på landets gymnasielle udannelser skal måske efter påsken igen pakke skoletasken og op på cyklen.

For ifølge regeringen skal de ældste klassetrin på landets gymnasier altså tilbage på skolebænken, når påsken er ovre, "hvis kommunalbestyrelsen eller uddannelsesinstitutionens ledelse vurderer det forsvarligt ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer".

"Ungdomsuddannelsesinstitutioner holdes fortsat fysisk lukket. Dog åbner de gymnasiale uddannelser for elever i 3.g, 2.hf., ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser) og eux-elever, der skal afslutte uddannelsen til sommer. Regeringen vil drøfte med partierne hvordan eleverne i 3.g og 2.hf kan afslutte deres eksamen", står der på regeringens hjemmeside.

Det skal de for at blive klar til studentereksamenerne til sommer. Det drejer sig om alle 3.g'ere og 2. HF'ere samt elever på eux-uddanelserne.

De nærmere omstændigheder ligger dog endnu ikke klart, det skal Folketingets partier nu igang med at forhandle om.

- Undervisningen kommer til at have nogle ret rigide regler, om hvor mange elever der må være i en gymnasieklasse. Det bliver undervisning på helt andre vilkår, end man er vant til, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.

På pressemødet mandag aften fremlagde statsminister Mette Frederiksen regeringens plan for den gradvise åbning af Danmark.

Her kom det frem, at daginstitutioner og de mindske skoleklasser blev de første tilbage efter lukningen af Danmark.

Sponsoreret indhold