Krimi16. april 2023

Danskerne lettede efter fundet af 13-årig pige: Græder af glæde

Hilsenerne vælter ind hos pigens forældre, efter hun blev fundet i live tidligere i dag
Politiet var tydelig berørt til dagens pressemøde. nbsp;
Politiet var tydelig berørt til dagens pressemøde.
 Foto: Mikael Rieck

Hele Danmark hold vejret, da Sydsjællands og Lolland Falsters Politi tidligere i dag måtte udskyde det planlagte pressemøde i 15 minutter.

Grunden var dog lykkelig, for en meget berørt politiinspektør Kim Kliver, der kunne fortælle, at pigen 20 minutter tidligere var fundet i live og ved bevidsthed.

Den glædelige nyhed har fået danskerne til tasterne, der alle lykønsker pigens papfar i hans seneste facebookopdatering fra i går.

Selv om der i opslaget står, at den 13-årige endnu ikke er fundet, har det ikke holdt danskerne tilbage for at sende familien en tanke.

– Der er helt sikkert en, som har holdt hånden over jeres lille pige. Ønsker jer al den bedste heling efter dette mareridt skriver en person.

Politiet på arbejde ved en adresse i Korsør. 
Politiet på arbejde ved en adresse i Korsør.
 Foto: Mikael Rieck

Flere skriver, at de er lykkelige for, at hun er fundet, og at det er weekendens bedste nyhed.

– Jeg græder af glæde, skriver en anden kvinde, mens andre sender deres varmeste tanker.

Opdateringen er også nået til udlandet, og både folk fra Norge og USA har også kommenteret på opslaget og fortæller, de er lettede over, hun er fundet.

Der er mere end 2600 kommentarer på opslaget i skrivende stund og er liket næsten 10.000 gange.

Efter fundet af pigen, er en 32-årig mand blevet anholdt, og politiet er talstærkt til stede på en adresse i Korsør.

Sponsoreret indhold