Krimi28. januar 2021

Dansker anholdt i udlandet: Festede i ferieparadis

En dansk turist er blevet anholdt i Thailand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/3877931.jpg
 Foto: Surat Thani immigration/ Supapong Chaolan

Det lokale politi på den thailandske ø Koh Phangan ransagede tirsdag aften en bar, hvor 89 turister festede.

Ifølge de lokale politi er der både danskere, englændere og amerikanere blandt de anholdte, der er sigtet for at bryde de lokale corona-restriktioner.

Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansk mand er blevet anholdt i Thailand.

'Udenrigsministeriet kan bekræfte anholdelsen af en dansk statsborger i Koh Pangan, Thailand. Ambassaden i Bangkok yder konsulær bistand. Vi har tavshedspligt i personsager og kan ikke oplyse yderligere', skriver Udenrigsministeriet i en email til SE og HØR.

Festen foregik på baren Three Sixty Bar. I alt blev 109 personer anholdt, da flere lokale festede med.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/c1_2058119.jpg
 Foto: Surat Thani immigration/ Supapong Chaolan

De anholdte blev bragt til den lokale politistation ved 21.30-tiden. Foto: Surat Thani Immigration

Det skriver Bangkok Post og The Guardian.

Politiet på øen fik et tip om, at der blev solgt billetter til festen. Det var angiveligt barens fem års fødselsdag, der blev fejret.

På billeder fra festen kan man se, at folk stå tæt sammen på baren, hvor der både blive serveret alkohol og mad. Næsten alle har mundbind på, men det var ikke nok.

De thailandske myndigheder slår hårdt ned på folk, der ikke overholder corona-restriktionerne i landet, hvor det er ulovligt at samles i større forsmalinger.

Hvis man overtræder forsamlingsforbuddet kan man blive idømt op til to års fængsel og en bøde på 40.000 baht svarende til 8188 danske kroner.

Ifølge det lokale politi er ejeren af baren anholdt. Han står til et års fængsel og en bøde på omkring 20.000 kroner.

Udenrigsministeriet oplyser:

Der er pt. registret 191 rejsende og 496 fastboende på Danskerlisten for Thailand. Det bemærkes, at danskerlisten ikke kan ses som et udtryk for, hvor mange danskere, der befinder sig i et land. Den viser alene, hvor mange danskere som på et givet tidspunkt har valgt at registrere sig på listen som enten rejsende eller fastboende i et givent land – bl.a. for at kunne følge bedre med i Udenrigsministeriets kommunikation om udviklingen i dette land af relevans for en rejsende. Her tilkommer, at mange vælger at registrere sig på danskerlisten før de rejser ud af Danmark, fx hvis de overvejer en rejse til dette land, ligesom mange borgere glemmer at framelde sig, når de er kommet hjem igen fra en rejse. Af disse grunde anvender Udenrigsministeriet primært danskerlisten som et kommunikationsredskab.

Rejsevejledningen for hele Thailand har siden 8. januar været rød. Forinden var Thailand i orange, hvilket skyldes, at de thailandske myndigheder siden pandemiens start har haft ganske restriktive indrejsekrav, herunder karantæne i 14 dage (de facto 16 dage), et omfattende testregime mv. ligesom meget få persongrupper har haft mulighed for at opnå indrejsetilladelse. Særligt har der været begrænset mulighed for indrejse for turister.

Ændringen af Thailand til rød betyder, at vi fraråder alle rejser til hele landet, hvilket er blevet kommunikeret meget klart fra Udenrigsministeriets side på alle vores platforme. Vi fraråder også alle erhvervsrejser med undtagelse af fx rejser, der har specifikt til formål at levere varer eller tjenesteydelser ind i eller ud af Danmark. Turistrejser falder selvsagt uden for denne undtagelse.

Hvis man rejser hjem med fly til Danmark, skal man fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer inden ombordstigning på flyet til Danmark. Hvis man kommer hjem til Danmark via anden transport end fly, opfordres man til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark.

Alle der indrejser i Danmark – uanset formål og transportmiddel - opfordres kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage ved indrejse. De 10 dages selvisolation kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. Den kraftige opfordring om selvisolation forventes fra næste uge erstattet af et egentligt lovkrav om samme. Rejsende skal som alle andre personer i Danmark, følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand og hygiejne mv. Børn til og med 12 år er dog undtaget krav og opfordringer om test.

Sponsoreret indhold