Dansker døde i Air France-tragedie: Nu er der nyt
- For helvede! Vi dør!, skreg en af piloterne.
Få sekunder senere ramte det tonstunge Air France A330-fly havet med et brag og blev straks opslugt af bølgerne.
31. maj 2009 mistede alle 228 passagerer og besætningsmedlemmer ombord på Flight AF447 livet i den værste flyulykke i Air Frances historie.
Blandt ofrene var den 48-årige danske kvinde, psykoterapeuten Christiane Zeuthen.
I dag har en domstol i den franske hovedstad afgjort, at flyproducenten Airbus og luftfartsselskabet Air France skal i retten i forbindelse med flykatastrofen.
Begge selskaber er anklaget for uagtsomt manddrab.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det tog under fire minutter for flyet at falde de 11 km. Det svarer til cirka 55 meter i sekundet. Foto: Ritzau Scanpix
Ulykken sendte chokbølger gennem hele luftfartsbranchen og resten af verden, og der skulle gå flere år, før man fandt den endegyldige årsag til, hvorfor den ellers så pålidelige Airbus A330 pludselig faldt fra himlen.
Flyet, der var på vej fra Rio de Janeiro til Paris, forsvandt nemlig fra radaren den skæbnesvangre dag i maj 2009.
FANDT KUN TO LIG I VANDET
Det tonstunge fly fløj gennem et uvejr over det atlantiske ocean, da det tre timer og seks minutter fra lufthavnen i Rio pludselig stoppede med at have kontakt med luftkontrollen.
Flyet meldte sig aldrig til den senegalesiske luftkontrol, som det ellers var aftalt. Det lykkedes heller ikke luftkontrollen at få kontakt til flyet – og tidligt næste morgen stod det klart, at flyet var forsvundet.
En storstilet eftersøgning blev sat i gang, og store områder af flyets rute over det atlantiske ocean blev finkæmmet.
I begyndelsen fandt man kun enkelte vragstykker – og ligene af to mandlige passagerer – i vandet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Den irske læge Eithne Walls fra Belfast var blandt ofrene. Foto: Privat
Der skulle gå 22 måneder – og koste mere end $50 millioner – før man med automatiserede ubåde fandt frem til, hvor flyskroget lå.
En dybvandsbjærgning blev iværksat, og i alt 104 lig blev bjærget, ligesom man også fandt frem til de to sorte bokse.
Håbet var, at man via de sorte bokse – der indeholder den såkaldte Flight Data Recorder og Cockpit Voice Recorder – ville kunne fastslå, hvad der førte til det fatale styrt.
De sorte bokse gav da også svaret,
De afslørede blandt andet, at der opstod kaos i cockpittet i minutterne op til den tragiske dødsulykke.
PANIK I COCKPITTET
Den sorte boks afslørede, at kaptajn Marc Dubois sov, da problemerne begyndte at opstå cirka fire timer inde i flyvningen. Til stede i cockpittet var i stedet de mere uerfarne piloter David Robert og Pierre-Cedric Bonin.
På det tidspunkt susede flyet gennem et stormvejr i 11 kilometers højde. Og et fatalt problem begyndte så småt at fryse sig fast – bogstavelig talt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Irske Eithne Walls var blandt de 228 ombord på flyet, der omkom. Foto: Privat
Is begyndte at dannes i de såkaldte fartrør.
Isen betød, at fartrørene målte flyets hastighed forkert, hvilket gjorde, at autopilotfunktionen og besætningen ikke var opmærksomme på, at flyet mistede fart og højde.
Air France-selskabet var vidende om, at der var risiko for, at fartrørene blev iset til, og derfor havde man beordret dem udskiftet. Det var dog endnu ikke sket. De nye og mere sikre fartrør lå i stedet i en papkasse i en lagerhal.
MISTEDE OPDRIFT OG FART
Det var dog piloternes handlinger, der endegyldigt forseglede flyets skæbne.
De mindre erfarne piloter David Robert og Pierre-Cedric Bonin gik i panik ved roret – og da kaptajn Marc Dubois vendte tilbage til cockpittet for at få flyet på ret køl, var det allerede for sent.
I stedet for at sænke flyets næse for at bruge tyngdekraften til at få mere fart på, havde piloterne gjort det modsatte: De havde hævet snuden for at få højde.
Det betød, at flyet mistede endnu mere fart og opdrift.
Flyet begyndte at ”stalle”, da dens hastighed på kort tid faldt fra 510 km/t til 111 km/t - et jetfly flyver bedst med cirka 850 km/t.
Et minut og 38 sekunder efter de første problemer meldte sig, var kaptajn Marc Dubois tilbage i cockpittet – velvidende om, at flyet var i store problemer.
Men det var for sent.
Flyet var i alt for høj fart på vej mod havet.
- FUCK! VI DØR!
Cockpittets sorte bokse optog de sidste samtaler mellem de paniske piloter.
- For helvede! Vi styrter ned. Det kan ikke være rigtigt! Men hvad er det, der sker?, råbte David Robert panisk.
Flyets advarselssystem sendte talrige advarsler om, at flyet var på vej i havet.
- Fuck, vi dør!
Kaptajn Marc Dubois fik det sidste ord, før Airbus’en ramte havet med høj fart.
- 10 graders dyk, sagde han.
To sekunder senere ramte flyet havet med 200 km/t og alle 228 ombord blev dræbt.