Krimi5. marts 2020

Dansk tv-vært i alvorlig ulykke: Nu er han selv dømt

Den danske tv-vært Jan Hellesøe – kendt fra blandt andet ”Fuckr med dn hjrne” - var i 2017 involveret i en alvorlig trafikulykke. Nu er han selv blevet dømt ved retten i Kolding
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-13909.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

DR-værten og manipulatoreksperten var selv skyld i trafikuheldet og har ved retten fået en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Det skriver JydskeVestkysten.

Værten skal dertil også betale en bøde på 2500 kroner.

Retten i Kolding vurderede ifølge det lokale medie, at han om morgenen den 12. oktober 2017, ” tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden" og udviste ikke "tilstrækkelig agtpågivenhed og uden at afpasse afstanden til forankørende tilstrækkeligt".

I retten kom det frem, at Jan Hellesøe kørte for tæt på en lastbil med sættevogn, som han i sin Audi A7 endte helt inde under, da ulykken indtraf.

En trafikulykke, der meget vel kunne have kostet ham livet.

Jan Hellesøe har nægtet sig skyldig, og overfor JydskeVestkysten afviser manageren, at tv-værten ønsker at kommentere på dommen.

Han mener selv, at han kørte 90 kilometer i timen bag lastbilen. Flere vidner sagde ham dog imod og mente at have set, at han kørte 120 kilometer i timen.

Heldigvis slap Jan Hellesøe på mirakuløs vis uskadt fra ulykken – og den garvede TV-vært havde endda overskud til at tage en selfie, da han sad i den knuste bil og ventede på hjælp fra de tililende ambulance- og politifolk.

  • - Jeg er taknemmelig for, at jeg er her i dag, sagde Jan Hellesøe under retsmødet i Kolding.

Hellesøe må fortsat køre bil, men skal indenfor et halvt år bestå en teori og køreprøve.

Sponsoreret indhold