Krimi19. november 2019

Dansk rapper efterlyses for knivstikkeri: Kan være farlig

Tirsdag efterlyser politiet den danske rapper Jamaika i forbindelse med et knivstikkeri.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jamaica.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Politiet mistænker Sharmake Omar Ali for at stå bag et knivstikkeri tilbage i oktober.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det blodige opgør skulle ifølge politiet have fundet sted 6. oktober i Havnegade i Esbjerg.

Her blev en 23-årig mand lettere kvæstet, efter der var "opstået uoverenstemmelser mellem de to personer".

Farlig

Politiet fraråder folk at tage kontakt til rapperen, da han muligvis kan være farlig.

"Ser du ham, eller ved du, hvor han opholder sig, så ring. Tag ikke selv kontakt", skriver politiet videre på Twitter.

Jamaika er i stand hos pladeselskabet Universal og spillede blandt andet ved Roskilde Festival i 2016.

Jamaika har trods sin unge alder ifølge DR brugt størstedelen af sine ungdomsår i fængsel.

Under interviewet fortalte den dansk-somaliske rapper, at han nu ville dedikere sig 100 procent til sin musik.

I 2015 udgav han nummeret "Gode dage venter", mens han var bag tremmer, men det var debutalbummet fra 2016 "SxB på fri fod", der for alvor gjorde ham bemærket.

Hans nummer "Blodskudt" er blevet hørt over ti millioner gange på Spotify.

Sponsoreret indhold