Annonce
Krimi3 timer siden

Dansk musiker dømt for voldsomt overfald: Stak dørmand i hovedet

Under en bytur begik en dansk rapper et voldsomt overfald - han er nu blevet dømt for grov vold
Afløb på badeværelse fotograferet torsdag den 26. juli 2018.
Ifølge dørmanden - der blev overfaldet - brugte musikeren en afløbsrist fra en vask på et toilet til at stikke ham med.
 Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Britta Nielsens svigersøn i råt selskab: Er medlem af Hells Angels

Det har været nogle hårde måneder for en dansk musiker, der for anden gang på blot få måneder er blevet dømt i en sag om vold - denne gang grov vold.

Musikeren har i forbindelse med sagen erklæret, at han udøvede nødværge, da han endte med at overfalde en dørmand med en afløbsrist - mens han har erkendt et forhold om at have ødelagt en madras i politiets detention.

Det fremgår af en dombog i sagen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Heri kan man læse, at manden er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for grov vold og hærværk - blandt andet ved at stikke en dørmand i hovedet med en afløbsrist.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra rapperen - som har anket byrettens dom til Landsretten - der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Retten i HjørringHjørring ret
Rapperen har de seneste måneder flere gange været i retten, som er endt med to fængselsdomme.
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier

Ville have opladt telefon: - Han gik amok

I retsbogen fremgår det, at overfaldet fandt sted 29. marts i år på en beværtning i Frederikshavn.

Annonce

Musikeren har for domsmandsretten forklaret, at han var i byen alene og var ekstremt fuld.

- Der skete noget med en vagt, men jeg husker ikke, hvad der gik forud, forklarede den tidligere lovende musiker.

Det gjorde et vidne - som arbejdede som bartender på stedet - til gengæld. Ifølge hende virkede den tiltalte musiker ikke fuld.

Hun forklarede derudover for retten, at den tidligere lovende musiker havde efterspurgt en oplader til sin telefon - men blev afvist, fordi stedet ikke havde en oplader.

Annonce

Det fik ifølge bartenderen musikeren til at reagere meget voldsomt, hvorefter hun tilkaldte en dørmand for at få smidt rapperen ud fra stedet.

Bed, spyttede og stikkede med afløbsrist

I retten har dørmanden forklaret, at han hastede fra døren ned til sin kollega, der havde problemer med musikeren.

Her endte han med at hive musikeren ned på gulvet, hvorefter de endte på beværtningens toilet - dørmanden nægter, at han slog musikeren, men at han nærmere hev ham i tøjet og hev ham ned på jorden.

Annonce

Samtidig gjorde rapperen massiv modstand, mens han "krattede, spyttede og bed" dørmanden, har han forklaret for retten.

Mens musikeren lå på gulvet, "krabbede" han sig tilbage og fik fat i en afløbsrist fra gulvet.

Den brugte han ifølge dørmanden til at slå ud og ramme ham med, så han fik flere mærker i ansigtet - af en hospitalsrapport fremgår det:

"Blåt mærke på næsetippen, en centimeter flænge tværgående i venstre øjenbryn, blåt mærke på venstre side af halsen, 2mm sår på nederste del af halsen, blåt mærke på venstre overarm med længdegående sår - tandaftryk, sår på overkrop lige under højre bryst, ligeledes med tandmærker".

Annonce

Som tidligere nævnt blev rapperen dømt i begge sagens forhold - retten lagde i dommen vægt vidnernes forklaring, foto og video fra gerningsaftenen og delvist af tiltaltes egen forklaring.

Han blev ud over grov vold også dømt for at ødelægge en madras i politiets detention - derfor blev han dømt for hærværk og skal betale 2294 kroner til politiet.

Retten tilsidesætter musikerens forklaring om, at han handlede i nødværge.

Rapperen kan nu se frem til et ophold i fængslet i en længere periode, efter han i september også blev idømt tre måneders fængsel for vold - rapperen har anket dommen på seks måneders fængsel.

Annonce

Sponsoreret indhold