Annonce
Krimi6. oktober 2025

Dansk læge idømt forvaring: Misbrugte sine små piger

En dansk læge er blevet idømt forvaring, efter han har begået grove overgreb på sine helt små døtre
Østre Landsret har afsagt dom i den uhyggelige sag.
Østre Landsret har afsagt dom i den uhyggelige sag.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Voldtægtsdømt forretningsmand tiltalt i ny sag om voldtægt: Slog kvinde flere gange

En 35-årig dansk læge har netop fået stadfæstet den forvaringsdom, som han fik tilbage i august måned sidste år.

Dermed har Østre Landsret slået fast, at den nu pædofilidømte læge skal sidde indespærret indtil han ikke længere vurderes til at være farlig for sine omgivelser - også kaldet en forvaringsdom.

Det oplyser Statsadvokaten i København på X.

Lægen har været beskyttet under et navneforbud i løbet af sagen, ligesom SE og HØR vælger ikke at bringe mandens navn efter dagens endelige dom - det sker af hensyn til de små piger, der er forurettede i sagen.

Statsadvokaten skriver samtidig, at manden er blevet frakendt retten til at udøve lægegerning.

Lægen er dømt i en fuldstændig forfærdelig sag, hvor han har begået ekstremt voldsomme overgreb på sine helt små døtre, der på gerningstidspunktet var henholdsvis to år og to uger gamle.

Annonce

SE og HØR har tidligere beskrevet den ubehagelige sag, ligesom vi var til stede ved det første retsmøde i sagen, hvor lægen erkendte sig skyldig i de grove anklager.

Herefter valgte dommeren at lukke dørene af hensyn til sagens grove karakter.

Uploadede overgrebsmateriale på Wickr: Sådan kom han på politiets radar

Politiet blev mødt af en tilsyneladende normal mand, da de i december 2022 rykkede ud til en adresse efter et tip fra engelsk politi – manden reagerede dog voldsomt, da politiet forklarede manden, at de ville beslaglægge hans elektroniske midler.

Annonce

Tippet gik på, at en dansk mand havde uploadet overgrebsmateriale af børn på den krypterede beskedtjeneste Wickr – her havde manden en profil under navnet "painfullysmall".

Nordsjællands Politi rykkede samme aften ud til den pædofilanklagede, som viste sig at være en yngre, dansk læge.

Manden erkendte tilbage i august sidste år ved Retten i Hillerød, at han har begået en lang række seksuelle overgreb på sine to døtre – mishandlingen startede da pigerne blot var to år og to uger gamle. Han nægter sig dog skyldig i 12 forhold omhandlende voldtægt af de små pige.

Annonce

Det havde han tilsyneladende beviser på på sin stationære computer, som han dramatisk valgte at kaste sig over for at aktivere en såkaldt BitLocker-kryptering.

Det er en digital sikkerhedsforanstaltning, som lukker ned for computeren og gør adgangen til den yderst besværlig.

Dermed lykkedes det den nu tidligere læge at forhindre politiet adgang til computeren, hvor der ifølge anklagemyndigheden er fundet overvældende bevismateriale mod den pædofilitiltalte mand.

Annonce

Bevismaterialet i sagen byggede primært på lægens egne optagelser af de sindssyge overgreb - derfor valgte en dommer i sagen også at lukke dørene af hensyn til ofrene i sagen.

Opdateres...

Annonce

Sponsoreret indhold