Krimi16. juni 2020

Dansk kvinde kørt over imens hun solbadede

En kvinde er blevet over, imens hun solbadede på stranden i Blokhus i Nordjylland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality-01102018.jpg
 Foto: Politi.dk (Arkivfoto)

Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse fra en kvinde, som er blevet kørt over af en bil, imens hun solbadede.

Det var kvinden selv, som tirsdag klokken 13.20 ringede ind til politiet og fortalte, at både hendes arm og hendes ben var blevet kørt over, bedst som hun lå på stranden i Blokhus.

Det skriver Nordjyske.

- Hun var umiddelbart uskadt. Hun var lidt øm, og vi anbefalede hende at tage et smut forbi skadestuen, siger vagtchef Mads Hessellund.

Bilisten havde kørt langsomt, hvorfor skaderne ikke var lige så slemme, som man kunne forvente. Samtidig formåede bilisten dog at slippe væk fra stedet.

Nordjyllands Politi er i besiddelse af bilens registreringsnummer og har en ide om, hvem føreren af bilen er.

Derfor kan den strandglade bilist nok forvente at få et opkald fra politiet snarest.

Sponsoreret indhold