Krimi5. februar 2020

Dansk influencer tiltalt

En stor dansk influencer er blevet tiltalt af Københavns Vestegns Politi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/insta_0.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Det skriver DR, som har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Den populære danske kendis bliver nu hevet i retten for at have lavet opslag på de sociale medier uden at gøre følgerne opmærksomme på, at der altså var tale om reklame.

Tiltalen er blevet rejst, efter Forbrugerombudsmanden sidste år undersøgte 37 influencere reklameopslag på de sociale medier.

Den nu tiltalte influencer er én af de 37 personer, der blev undersøgt sidste år.

- Jeg ser med stor alvor på overtrædelser af forbuddet mod skjult reklame. For der må ikke være tvivl om, hvornår vi som forbrugere møder markedsføring, sagde forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen dengang.

Ifølge DR er der i alt ni anklagepunkter i sangen. Influenceren skulle ifølge politiet have gjort sig skyldig i flere tilfælde af skjult reklame.

Hvis personen kendes skyldig skal vedkommende ifølge DR betale en bøde på 120.000 kroner.

Ifølge anklagemyndigheden skulle forholdene være begået i 2018 og 2019.

Det er ikke set tidligere, at privatpersoner, der kun er kendt fra de sociale medier, bliver politianmeldt for skjult reklame.

SE og HØR er i gang med at skaffe anklageskriftet.

Sponsoreret indhold