Annonce
Krimi4 timer siden

Dansk influencer anholdt i Thailand: Udvist og sendt hjem

De seneste år har den danske fight-influencer levet i Thailand - nu er han blevet udvist af landet og sendt hjem med en flyver
Simon "The Savage" blev af flere thailandske medier omtalt som "den danske bokser". Nu er han blevet udvist af Thailand og sendt hjem på en flyver.
Simon "The Savage" blev af flere thailandske medier omtalt som "den danske bokser", da han i oktober blev anholdt.
 Foto: Privat
Annonce

LÆS OGSÅ: Britta Nielsens svigersøn i råt selskab: Er medlem af Hells Angels

Tilbage i oktober måned florerede en video, hvor en dansk mand blev set kravle rundt på hustage i Phuket i Thailand.

Det viste sig senere, at det var den danske fight-influencer Simon "The Savage", der har godt og vel 85.000 følgere på Instagram.

I en video fra turistbyen kunne man se, hvordan den 33-årige muskuløse dansker gik rundt på hustage i bar mave og siden endte med at blive anholdt og fastspændt til en båre af thailandsk politi.

Efterfølgende lød det i flere lokale medier, at Simon Henriksen - som er hans borgerlige navn - var blevet anholdt og fundet i besiddelse af en større mængde piller.

Nu kan SE og HØR afsløre, at Simon "The Savage" er blevet udvist af Thailand og allerede er blevet sendt hjem på en flyver til Danmark.

Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder til SE og HØR.

Simon Henriksen har de seneste år været bosat i Thailand, hvor han blandt andet har kæmpet og trænet i nationalsporten Muay Thai - ligesom han har deltaget i flere bareknockle (bare næver red.) kampe i Thailand.

Annonce

På hans sociale medier - blandt andet Instagram - har man kunnet følge med i, hvordan den veltrænede danskers hverdag forløb i Thailand.

Den hårdtslående kæmper har blandt andet været brugt som reklamesøjle for Phuket Fight Club, hvor han til sine 85.000 følgere viser, hvordan man som turist kan opleve nationalsporten på allertætteste hånd.

Simon "The Savage" var inden sin rejse til Thailand aktiv i det danske hooliganmiljø i fanmiljøet omkring Brøndby IF, hvor han i flere forskellige grupperinger har deltaget i aftalte såkaldte skovboks (slåskampe i skovområder red.) mod andre hooligans.

Annonce

Den nu 33-årige hooligan blev for alvor kendt på de sociale medier i forbindelse med sin deltagelse i "Kings of The Streets" (KOtS), der er en svensk organisation for undergrundskampe.

Her er den hårdtslående dansker ubesejret i fem kampe ud af fem mulige, hvilket siden har givet den unge kæmper medvind på de sociale medier.

Simon "The Savage" havde ifølge SE og HØRs oplysninger også tidligere et tilhørsforhold til rockerklubben Hells Angels.

SE og HØR har forsøgt at række ud til fight-influenceren - desværre uden held.

Annonce

Sponsoreret indhold