Annonce
Krimi18 timer siden

Dansk hitmager tiltalt for vold og dødstrusler

I begyndelsen af det nye år venter der den danske musiker en tur i retten, hvor anklagemyndigheden kræver ham straffet med fængsel
Politiet mener, at den kendte danske mand har gjort sig skyldig i vold og trusler på livet.
Politiet mener, at den kendte danske mand har gjort sig skyldig i vold og trusler på livet.
 Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce

Det nye år kan begynde særdeles skidt for en dansk musiker.

Her skal han nemlig indfinde sig på anklagebænken ved en byret i Jylland, hvor han risikerer en dom for vold og trusler på livet.

Det fremgår af anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Den danske hitmager, der i årevis har været et stort navn på den danske musikscene med flere hits til følge, skulle efter politiets opfattelsen have slået en anden person i hovedet flere gange med knyttet hånd, ligesom han truede offeret på livet.

- Næste gang jeg ser dig, så slår jeg dig ihjel, skulle manden, der er i 40'erne, blandt andet have sagt til offeret, fremgår det af anklageskriftet.

Annonce

Her fremgår det desuden, at episoden skulle have fundet sted om aftenen i slutningen af oktober sidste år.

Ifølge SE og HØR's oplysninger er offeret en kvinde, der har en relation til den danske musiker, som vi dog ikke beskriver nærmere.

Manden er tiltalt for simpel vold efter straffelovens paragraf 244. Her er strafferammen normalt op til tre års fængsel, men da manden tidligere er dømt for vold, går strafferammen op til fire og et halvt år.

Annonce

Desuden er han tiltalt for dødstrusler efter straffelovens paragraf 266 med en strafferamme op til to år.

Det har ikke været muligt at få fat i anklagemyndigheden for at høre nærmere om sagen, eller hvilken straf de går efter. Af anklageskriftet fremgår det dog, at de vil have manden idømt en fængselsstraf.

SE og HØR har været i kontakt med mandens forsvarsadvokat, som på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse, hvordan hitmageren forholder sig til tiltalen.

Annonce

Sponsoreret indhold