Krimi2. februar 2024

Dansk fodboldtalent tiltalt: Havde børneporno på telefonen

Anklagemyndigheden går efter at idømme fodboldspilleren en fængselsstraf
Det er uvist, hvordan det unge fodboldtalent forholder sig til tiltalen.
Det er uvist, hvordan det unge fodboldtalent forholder sig til tiltalen.
 Foto: Ritzau Scanpix/arkivfoto

Et dansk fodboldtalent bytter snart grønsværen ud med anklagebænken i byretten.

Den unge mand er nemlig blevet tiltalt for udbredelse og besiddelse af børneporno. Det fremgår af anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Her fremgår det, at fodboldspilleren, der har spillet på ungdomslandsholdet, i perioden fra 20. januar 2020 til 25. januar 2021 var i besiddelse af den ulovlige video på både sin computer og telefon.

Videoen viste en dreng under 18, der blev seksuelt misbrugt af en voksen.

Videoen er ifølge anklageskriftet i kategori to, det omfatter billeder og film med børn under 18, hvor der forekommer seksuel aktivitet.

Fodboldspilleren skulle ifølge anklageskriftet også have delt videoen på Facebook Messenger med en anden person.

Det er uvist, hvordan det unge talent forholder sig til tiltalen.

Af anklageskriftet fremgår det, at anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf.

Sponsoreret indhold