Krimi12. juni 2019

Dansk familie dræbt i flystyrt

Tre personer blev søndag dræbt i et flystyrt på Island. Nu har udenrigsministeriet bekræftet overfor B.T., at to af dem var danske statsborgere.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reykjavic.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

To af de tre personer, der søndag ankom i en frygtelig flyulykke, var danske statsborgere.

Ifølge B.T.s oplysninger er der tale om en dansk-islandsk familie. Både moderen, faren og sønnen er afgik ved døden i flystyrtet.

De pårørende er ifølge Ritzau underrettet.

Ulykken skete, da det amerikansk indregistrerede privatfly, som var ejet af faren, brød i brand i forbindelse med et styrt.

Flyet styrtede ned tæt på en mindre flyveplads ved Fljotshild.

Det islandske medie Frettabladid skriver, at parrets anden søn også var i det mindre privatfly sammen med hans kone, da det forulykkede.

De er begge to indlagt på ’National Hospital’ i Fossvogur – begge alvorligt kvæstede. Deres tilstand er dog angiveligt stabil. Det bekræfter Sveinn Krisján Rúnarsson fra politiet i Hvolsvöllur over for den islandske tv-station RÚV.

Ifølge dem styrtede flyet foran flere vidner. Syv har ifølge Morgunbladid efterfølgende modtaget psykologisk krisehjælp gennem Røde Kors.

Myndighederne fik besked om ulykken klokken 20.30 lokal tid, og da ambulancer og brandfolk ankom til stedet stod flyets ene vinge i brand.

Borgmester i Rangárping, Anton Kári Halldórson, siger, at til Morgunbladid, at lokalsamfundet og de dræbtes familiemedlemmer er knuste over den frygtelige tragedie.

- Det er frygteligt ulykkeligt. Landingsbanen bliver brugt af mange mennesker i området. Mange pilotter har somjmerhuse i området og er knyttet til landingsbanen, som de holder ved lige, sagde han.

Også transport- og idensrigsminister Sigursdur Ingi Jóhannsson, har kaldt ulykken 'en yderst trist og katastrofal flyulykke'.

- Vores tanker går til de mennesker, som har mister, siger ministeren.

Ministeren håber, at havariundersøgelsen hurtigt vil ligge klar, så man kan få svar på, hvad der gik galt. Lederen af undersøgelsen har vurderet, at det vil tage mellem en og tre uger at gøre undersøgelsen færdig.

Sponsoreret indhold