Krimi26. april 2022

Danmarks største narkosmugler: Jagtede ham i 16 år

Ny tv-serie går helt tæt på den danske narkosmugler Claus Malmqvist og afslører de store konsekvenser, hans kriminalitet har haft for sønnen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/the-viking-narkoko_6267ab780566c.jpg
 Foto: NENT Group/Viaplay

Han er den mest notoriske danske narkosmugler nogensinde.

Og nu bliver det voldsomme liv, som Claus Malmqvist har levet i den kriminelle underverden, til en ny tv-serie på Viaplay.

Serien, der har fået navnet "The Viking - Narkokongens fald", bygger på mange års researcharbejde, som journalist Jeppe Facius - der tidligere har vundet af den prestigefyldte danske journalistpris Cavling - har lavet.

Ved hjælp af journalistens arbejde har instruktøren Peter Anthony skruet en serie sammen i fire afsnit, som skiftevis veksler mellem fiktion og virkelighed.

Serien følger Jeppe Facius' arbejde for at komme til bunds i Claus Malmqvists lange liv som narkosmugler, og hvordan det har påvirket forholdet til hans søn.

Sønnen blev født tre måneder, efter Claus Malmqvist var kommet i fængsel og sad indespærret i 16 år.

Artiklen fortsætter under videoen...

Giver ikke op

Det er en svær opgave for Jeppe Facius at trænge ind til den tidligere dømte narkosmugler. Det oplever man allerede fra første afsnit, og det er ikke en uvant situation for journalisten.

  • - Når man har noget at skjule, så overvejer man, hvem man fortæller det til, siger Jeppe Facius til SE og HØR.

Men han giver ikke op. I 16 år har han forsøgt at finde ud, hvor stor en smugler Claus Malmqvist egentlig var, og han vil have den nu tidligere kriminelle danskers historie fortalt.

Danmarkshistoriens største narkosag

I samarbejde med instruktør Peter Anthony åbner Claus Malmqvist mere og mere op for filmholdet og fortæller sin historie.

  • - Jeg snakket med Claus uden om Jeppe, for at se om der er nogle andre historier, end dem han har fortalt til Jeppe, siger Peter Anthony til SE og HØR.

Men det er heller ikke lige til for instruktøren.

  • - I starten var det meget stift og meget småt med, hvad Claus ville fortælle. Han ville kun medvirke til en vis grad, men til sidst var han helt med ombord.

  • Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/alex-hoegh-andersen_6267a93413594_1.jpeg

- Balancen mellem dokumentar og fiktion har altid været enormt spændende, synes jeg, og derfor blev jeg simpelthen nødt til at være med, fortæller Alex Høgh Andersen om at spille rollen som Claus Malmqvist. Foto: NENT Group/Viaplay

  • Og det er ikke, en hvilken som helst narkosmugler Jeppe Facius og Peter Anthony prøver at få til at fortælle om et langt liv i den kriminelle underverden i lande som Brasilien, Spanien, Marokko, Holland, Norge og Danmark.

Claus Malmqvist står blandt andet bag den største narkosag i Danmark, hvor der blev smuglet 13 ton hash ind i landet samt et forsøg på 500 kilo kokain.

I sidste ende kostede det ham 16 år i fængsel og et stempel som Danmarks største narkokonge.

I sit virke som narkokonge laver han forretninger med den amerikanske mafia, brasilianske bander, marokkanske klaner og kinesiske triader, mens han bliver eftersøgt af rigspolitiets rejsehold, Interpol og den amerikanske narkoefterforskningsenhed, DEA.

Fiktion og virkelighed

Nøglen til at få den tidligere narkosmugler til at give en næsten hudløs ærgerlig version af sin historie blev netop den vekslen Peter Anthony vælger at lave mellem fiktion og virkelighed i serien.

  • - Jeg gik i gang med at skrive manuskript på fiktionsdelen, så kom han indover det. Pludselig så han sit liv ude fra og blev ikke bare angrebet med spørgsmål fra en journalist, forklarer Peter Anthony og fortsætter.

  • - Jeg prøvede at forklare ham, hvordan jeg som filmmand så historien, og så fik han en forståelse for, hvordan vi kunne bygge hans historie op for at få seeren til at forstå den. Det, synes han, var vildt interessant.

Med ”næsten” hudløs ærgerlig version siger Jeppe Facius.

  • - Claus giver aldrig helt slip. Jeg når ikke 100 procent i land med hans historie. Men man får et bedre indtryk af, hvem han er.

Kendt skuespiller i hovedrollen

I rollen som Claus Malmqvists unge selv spiller den danske skuespiller Alex Høgh Andersen kendt fra serien ”Vikings” og den danske film ”Skyggen i mit øje”.

For Jeppe Facius har det været spændende at se hans enorme researcharbejde blive foldet ud og gjort til fiktion.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/theviking_horizontal_6267a92304bdc.jpeg

Sådan ser Claus Malmqvist ud i dag. Foto: NENT Group/Viaplay

Men når Jeppe Facius interviewer Claus Malmqvist på forskellige lokationer, som spænder fra alt til et hotelværelse i Danmark, en stripklub i Spanien og hjemme hos en tidligere amerikansk lejemorder, har der måttet blive gjort lidt ekstra for få virkelighed og fiktion til at passe sammen.

  • - Det meste er lavet som en spillefilm. Så er menneskerne fundet, og sat ind i den virkelighed der er. Jeg spiller jo mig selv, men i en lidt karikeret version. Nogle af de scener, der er mellem Claus og mig, er lavet i one take, og noget er mere filmisk, fortæller Jeppe Facius.

Og det var nødvendigt ifølge instruktør Peter Anthony.

  • - Jeg havde brug for et anker, så seeren forstod, hvor vi befandt os i historien. Vi ville gerne med på Claus’ rejse. Jeg ville prøve at illustrere de forskellige karakterer, forklarer han.

”The Viking – Narkokongens Fald” kan ses på Viaplay fra den 28. april, hvor alle fire afsnit bliver tilgængelig.

Sponsoreret indhold