Krimi8. august 2020

Danish Crown lukker slagteri

Med næsten 150 smittede hos Danish Crown lukker slagteriet nu ned
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/breakinag_2.png
 (Foto: Canva)

Slagteriet kan melde om 22 nye smittetilfælde blandt de ansatte, og det betyder, at der nu er 150 smittede medarbejdere hos Danish Crown.

Derfor må Danish Crown nu tage konsekvensen af de mange coronasmittede ansatte og lukke slagteriet midlertidigt.

Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Efter et møde lørdag formiddag med sundhedsmyndighederne lukkes Danish Crowns slagteri i Ringsted ned i foreløbigt en uge.

- Samtidig skal alle medarbejdere på slagteriet nu betragte sig selv som nære kontakter til smittede, lyder det fra slagteriet.

Alle Danish Crowns ansatte og nære kontakter skal derfor lade sig selv teste for coronavirus, hvis de ikke allerede er blevet det.

- Vi har hele tiden vidst, at en nedlukning kunne blive nødvendig. Udviklingen i smittetallene den seneste uge tyder ikke på en eksplosion i smittespredningen, men omvendt er det heller ikke gennem det intensive testprogram lykkedes at inddæmme smitten som håbet. Derfor tager vi nu konsekvensen og lukker slagteriet ned, siger Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown.

Hos Danish Crown er der omkring 600 ansatte i alt.

Sponsoreret indhold