Krimi18. juni 2021

Dagplejemor sigtet: Lille pige mistede livet

En kvinde er sigtet for vold med døden til følge, da hun passede en lille pige i en dagpleje.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180928-105524-l_34mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Mads Dalegaard

For halvandet år siden mistede en et-årig pige livet efter at have været på besøg i en dagpleje i Herning Kommune.

Nu er en kvindelig dagplejemor blevet sigtet for vold med døden til følge i sagen.

Det skriver TV Midtvest.

Kvinden blev anholdt torsdag og bliver fremstillet i et grundlovsforhør fredag. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.

Ifølge TV Midtvest lyder sigtelsen på, at dagplejemoren skulle have rusket og slået den lille pige med en stump genstand. Og muligvis slået hendes hoved mod en stump genstand.

En obduktion af den et-årige viste, at hun havde knoglebrud i nakken og flere kraniebrud. Hun døde af skaderne og blødninger på hjernen.

Dødsfaldet skete i 2019. Dengang blev dagplejemoren ikke sigtet i sagen. Hvad der har fået politiet på sporet, er ikke blevet afsløret.

Sponsoreret indhold