Krimi25. marts 2021
Dagens smittetal: 814 personer nysmittet med corona
De nyeste smittetal er nu blevet offentliggjort, men de fleste af tallene er forsinkede
Af Emma Vinkel
814. Så mange mennesker er blevet konstateret smittet med coronavirus i Danmark siden i går ved PCR-tests.
Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.
Resten af smittetallene er forsinkede og blive offentliggjort klokken 17. Det skyldes, at fra dags dato - 25. marts - er opgørelsen og visningen af smittetallene igen blevet videreudviklet.
Siden 10. marts har resultaterne fra både PCR-tests og lyntests været med i dataen Fra nu af vil smittetallene fremover kun være baseret på personer med positiv PCR-test, oplyser Statens Serum Institut.
Til gengæld tilføjer de en ny kategori, der hedder "mistænkte tilfælde", som er personer, der har fået en positiv lyntest - også kaldet antigentest.