Krimi 16. marts 2021

Ekspert om dagens smittetal: - Vi skal belønnes

Der er nu kommet nye smittetal fra sundhedsmyndighederne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

771 er blevet smittet med coronavirus det seneste døgn.

De positive testsvar er fundet blandt 307.507coronaprøver. Dermed er positivprocenten på 0,25.

Det viser tallene fra Statens Serum Institut.

Siden i går er to personer døde med coronavirus.

Når man kigger på indlæggelserne,  så er der 25 nye indlæggelser, men det samlede antal personer på coronagangene er faldet med 4. Altså er i alt 207 personer indlagt, hvoraf 43 personer er på intensiv, og 24 af dem er i respirator.

Positivprocenten ved gårsdagens smittetal lå på 0,29, og dermed er positivprocenten en anelse faldende, men generelt er niveauet stabilt.

Godt og stabilt

SE og HØR taler med Kim Sneppen, professor i biokompleksitet på Københavns Universitet, om dagens tal.

- Man skal ikke tage det så tungt, at antallet går lidt op i dag. Det fortsætter okay, og er nogenlunde det samme niveau som i sidte uge, lyder det optimistisk fra ham.

- Nu hvor smitten ligger så stabilt, så er den jo ikke på vej ned. Er det tilfredsstillende?

- Vi havde forventet, at den var på vej op, så jeg er ret tilfreds med, at det er stabilt. Vi forventer, at vejret bliver bedre, vaccinerne langsomt bliver rullet ud, og det hele tyder på, at det bliver mildere nu.

- Jeg er meget glad for, at det holder sig stabilt, for jeg havde i det store forventet, at smitten ville fordoble sig hver 20. dag, lyder det fra professoren.

- Vi skal belønnes

Statssminister Mette Frederiksen (S) meldte ud tirsdag under en spørgetime, at hun regner med, at vi kan åbne hurtigere op, end hun selv havde regnet med for kort tid siden.

Det bakker Kim Sneppen op omkring.

- Jeg ville også lukke mere op nu og være mere modig. Vi skal have det bedre. Det er alligevel gået en del bedre end forventet, så vi skal belønnes for det, siger han.

I alt har 221.842 været smittet med coronavirus i Danmark. Samlet set har der været 2394 dødsfald med coronavirus.

Sponsoreret indhold