Krimi9. marts 2021

Ekspert om dagens smittetal: - Jeg er lidt paf

Sundhedsmyndighederne har nu meldt de seneste smittetal ud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

527 personer blevet konstateret smittet med coronavirus det seneste døgn.

De sidste 24 timer er der blevet foretaget 134.448 coronaprøver. Dermed er positivprocenten på 0,39.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Der er ikke sket nogen dødsfald siden i går.

Desuden er der generelt et fald på antallet indlæggelser - 13 færre er indlagt. Dog er 22 nye personer blevet indlagt. I alt er 221 personer indlagt, hvoraf 38 af dem er på intensiv og af dem er i respirator.

Ved mandagens smittetal var der 425 nye bekræftede tilfælde ud af 118.000 prøver, og dermed var positivprocenten på 0,36.

Det kan dermed konstateres, at der er en stigning i positivprocenten fra i går til i dag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag meldt ud, at det seneste kontakttal ligger på 1.

- Dermed har vi grundlaget for yderligere kontrolleret genåbning. Vores sekventering viser at B117 nu udgør 80% af epidemien, og med et kontakttal på 1,14 vinder den stadig frem, skriver ministeren.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Jeg er lidt paf

SE og HØR har fået Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Københavns Universitet, til at give sit besyv med. Overordnet set er han meget glad, når han kigger på tallene.

- Tallene er bedre end forventet, og jeg er positiv. Det er lidt højere end i går, men jeg er ikke overrasket over, at den er steget lidt. Det er stadig ret godt, hvis vi kan holde os på det her niveau, siger han.

Han vil derfor også se det med positive øjne, hvis der eksempelvis bliver åbnet mere op allerede mandag for skolerne.

Men de relativt gode smittetal efterlader også eksperten noget undrende. For med den britiske mutation af virussen, B117, der nu udgør 80 procent af alle tilfældene, burde smitten vokse væsentligt mere, mener ham.

- Det kan godt være, der kommer en bombe. Næsten alle, der bliver syge nu, er med B117, og det gør, at tallet skulle stige mere, men det gør det ikke. Men tallet stiger i Sverige og Norge. B117 opfører sig simpelthen anderledes i Danmark, og det efterlader en med nogle spørgsmålstegn. Jeg er lidt paf, lyder det fra professoren.

Kim Sneppen har ikke en klokkeklar forklaring på, hvorfor smitten ikke er mere stigende. Det kunne være, at folk ses endnu mindre med hinanden i dag, end de gjorde i januar og februar, men det billede kan han ikke genkende, når han selv kigger rundt på gadebilledet.

- Måske er vi bare heldige. Det kan dog sagtens ske, at vi snart har en dag, hvor der pludseligt er 800 nye smittetilfælde. Men indtil videre ser det godt ud, og hvis det fortsætter sådan, kan man godt være mere modig med en genåbning.

I alt har 215.791 personer haft en positiv coronatest, og samlet set har 2381 personer mistet livet med coronavirus.

Opdateres ...

Sponsoreret indhold