Krimi23. december 2020

Dagens smittetal: - Det ser bedre ud, end det er

Dagens smittetal fra sundhedsmyndighederne er netop offentliggjort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking.jpg
 Foto: Canva

Tirsdagens smittetal lød på 2543 smittede og 17 dødsfald med corona. I dag lyder tallene på 3297 nye smittede og 26 nye dødsfald.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Der er 720 indlagte i dag, heraf 91 på intensiv og 53 i respirator.

I alt er 1096 døde med corona i Danmark. Der er 132 nye indlæggelser.

169.434 er blevet testet siden i går. Dermed er positivprocenten på 1,94, som er lidt højere end i går, da den var på 1,87.

Men selvom positivprocenten er forholdsvis lav, så er det måske et glansbillede, mener Kim Sneppen, professor i biokompleksitet på Københavns Universitet.

- Det lyder jo godt. Men der er nok rigtig mange, der har bestilt test i dag med hensyn til juleaften i morgen. Jeg tror, mange er blevet testet, uden der egentlig har været grund til det. Så det er jeg lidt skeptisk overfor. Jeg ved ikke, hvor meget jeg tror på det tal, siger han.

- Jeg vil gætte på, at det ser bedre ud, end det egentlig er. Den kan godt komme til at stige her efter jul.

I stedet vender han blikket mod antallet af nye indlæggelser, der i dag ligger på 132, og glæder sig over, at det tal er ikke er steget mere.

- Det vigtigste er, at hospitalsindlæggelserne er nogenlunde konstant. Det er gode nyheder, siger Kim Sneppen.

- Men vi skal gerne se tallet falde i de her dage. Hvis restriktioner virker, skal vi begynde at se tallene falde nu.

Antallet af døde er ny rekord, og Kim Sneppen forventer, at det tal ikke har peaket endnu.

- 26 er rigtig mange. Men det var også ventet. Dødstallet vil nok stadig stige lidt den kommende uge, for det er yderligere forsinket i forhold til antallet af indlæggelser, siger han.

Sponsoreret indhold