Cyklist erklæret død på hospitalet: Ramt af gaffeltruck
Opdateret klokken 20.58: Manden er død efter ulykken.
En mandlig cyklist på 63 år er død efter en ulykke i Hvide Sande, hvor han blev ramt af en gaffeltruck.
Første melding lød på, at han var i kritisk tilstand. Men kort før klokken 21 kan politiet oplyse, at manden er afgået ved døden.
Han blev erklæret død på Skejby sygehus. Familien er underrettet.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Opfølgning på færdselsuheldet på Auktionsvej, Hvide Sande: Cyklisten er erklæret død på Skejby sygehus, som følge af de kvæstelser han pådrog sig. Familien er underrettet. Sagen efterforskes. Lokalpolitiet følger op på sagen.
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) December 13, 2021
Ulykken skete cirka klokken 19 på Auktionsvej, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
På cykel kørte den 63-årige mand ud foran gaffeltrucken, som ramte ham, hvorefter han væltede og slog hovedet i asfalten.
Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Presse-fotos.dk)
I kritisk tilstand blev cyklisten kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, oplyser politiet.
Det var som følge af sine kvæstelser, at den 63-årige mistede livet.
Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker sagen.
Hvide Sande kl. 1907. Alvorligt færdselsuheld, hvor 63 årig mandlig cyklist, fra lokalområdet, kører ud foran gaffeltruck på Auktionsvej, bliver ramt, vælter og slår hovedet i asfalten med svære hoved traumer til følge. Kørt til Skejby Sygehus i kritisk tilstand.
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) December 13, 2021