Krimi14. august 2020

Coronaudbrud på folkeskole: Elever sendt hjem

Skoler i Aarhus sender elever og lærere hjem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200809-183516-l_46mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Helle Arensbak

Strandskolen i Risskov er ramt af et coronaudbrud.

To elever er testet positive for coronavirus.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Derfor har skolen sendt 22 elever hjem fra 6. klasse og syv medarbejdere. De skal nu i karantæne.

- Vi har fulgt de retningslinjer, vi skal følge, og sendt nære kontakter hjem samt orienteret alle forældre og medarbejdere, siger Morten Holck Jørgensen til, der er leder på Strandskolen, til TV 2 Østjylland.

Morten Holck fortæller, at de to elever har været på udenlandsrejer i sommerferie og er testet positive ved hjemkomsten.

Flere skoler

Men det er ikke den eneste skole i Aarhus, der er blevet ramt af virussen. På Hasle Skole er en elev blevet smittet med covid-19.

Her er det en elev fra 7. klasse.

Det har fået Hasle Skole til at hjemsende hele klassen og seks medarbejdere, der har sin daglige gang i klassen.

Eleverne på de to skoler kan returnere til klasselokalerne, når de kan fremvise negative tests.

Sponsoreret indhold