Krimi16. september 2020

Coronaudbrud efter kampsportsstævne

Den 5. september blev der afholdt thaiboksning stævne på Vestegnen. Nu er flere testet positive for coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/xnaphotostwo152565.jpg
 Foto: MEGA

Den 5. september blev der i Albertslund Musikteater gået lidt hårdere til den, end der normalt plejer i koncertsalen.

I den lille hal på Vestegnen afholdte Mikenta Fight Night et thaiboksning-stævne.

Fem kampe i den ædle thailandske kampsport skulle afvikles i løbet af aftenen foran et stort publikum. Desværre for alle involverede i stævnet og tilskuere har mange måske fået andet med hjem end blod sved og tårer.

Mikenta Fight Night skriver på deres Facebook, at der 'er personer der er testet positive for Covid-19'.

Arrangøren skriver, 'De smittede var omkring ringside og backstage'. Men de oplyser ikke, hvor mange personer det er, eller om det er tilskuere.

Samtidig oplyser Steffen Weise, der er en af arrangørerne, at de har været i dialog med politiet før og under stævnet omkring sikkerheden.

'Lørdag D. 5. september afholdte vi Mikenta Fight Night. Det er et Stævne som på Forhånd var Godkendt efter nøje dialog med Politiet, og havde en masse restriktioner som vi overholdt og fuldte til punkt og prikke', skriver han på Facebook.

SE og HØR har set billeder og Instagram storys fra den pågældende aften. Her fremgår det, at nogle af tilskuerne sad særdeles tæt.

Folkene bag stævnet opfordrer nu alle til at blive testet, hvis de var tilstede i ved i hallen.

Artiklen forsætter under Facebook opslagene.

Ifølge Ekstra Bladet bekræfter Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er flere personer fra stævnet, der er smittet med coronavirus.

SE og HØR har forsøgt at få interview med arrangøren, men de har i stedet lavet en opdatering på deres Facebookside.

Sponsoreret indhold