Krimi24. september 2020

Corona-julepynt hitter: Vi vil ha' nisser med mundbind

Hos en fynsk interiør-virksomhed bliver én bestemt julekugle revet væk

Du kender nok julenissen med rød hue, skæg og en skål risengrød. Men i år har julemaskotten fået en ny accessory.

I hvert fald hvis man klikker ind på webshoppen Mark&Waldorf, hvor man kan få en julekugle udformet som en julemand med mundbind på.

- Selv julemanden har mundbind på, men heldigvis har han trods det et glimt i øjnene, lyder beskrivelsen på hjemmesiden, hvor julekuglen sælges for 169 kr.

Artiklen fortsætter under billedet

Til TV 2 Fyn fortæller webshoppens indehaver Marlene Waldorf, at interessen for det unikke julepynt har været voldsom: I første omgang regnede hun med at kunne sælge 100 julekugler, men nu har hun bestilt 10.000 julemænd med mundbind hjem.

Til at starte med var Marlene Waldorg i tvivl om, om man overhovedet kunne være bekendt at sælge en julemand med mundbind på - men heldigvis har interessen været voldsomt positiv.

- Det er ikke for at fornærme nogen, det er simpelthen bare som en reminder på det her helt crazy år, siger Waldorf til TV 2 Fyn.

Første sending af de specielle julekugler er allerede ved at være udsolgt, selvom den først ankommer i midten af oktober.

Sponsoreret indhold