Krimi21. september 2020

Corona ikke nær så dødelig: Flere alvorligt syge patienter end forventet overlever

Ny statistik viser, at knap syv ud af ti coronaramte, der er indlagt på intensiv, overlever. Det er flere end forventet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Frygten for lammende pres på det danske sundhedssystem var stor, da den første bølge af corona i marts ramte landet.

Det viser sig nu, at færre end man kunne have frygtet, dør efter en indlæggelse med corona på intensiv afdeling. Det skriver blandt andre Jyllands-Posten.

Ud af de 323 patienter, som blev indlagt på en intensivafdeling frem til 20. maj, overlevede langt de fleste.

Også dem, der var så syge, at de skulle have hjælp til at trække vejret.

Tallene viser, at dødeligheden ligger på 37 procent, hvilket naturligvis kan lyde som et højt tal, men som dog stadig er relativt lavt i forhold til tal fra England, USA og Italien.

Intensivlæge på Rigshospitalet, Nicolai Haase, fortæller til Ritzau, at det skyldes vores forsigtighed og forberedelse i foråret.

- Vi stod med en helt ny sygdom med rygter om dødelighed på helt op til 80 procent. Når det ikke gik så slemt, skyldes det, at vi i Danmark var godt forberedte, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20200920-170638-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Til forskel fra bølgen i foråret, så har man nu på danske hospitaler adgang til midlet Remdesivir, der tidligt i coronaindlæggelser kan bremse og dæmpe virusset
(Foto: Rotzau Scanpix)

Godt samarbejde

I Aarhus forklarer man den glædelige nyhed med et godt samarbejde mellem intensivafdelingerne og de øvrige afsnit på eksempelvis Aarhus Universitetshospital.

Kapaciteten blev udnyttet, hvilket betød, at intensivafdelingen ikke blev overbelastet.

Kortlægningen over dødeligheden efter indlæggelse med coronavirus er lavet på baggrund af tal fra hele landets i alt 40 intensivafdelinger.

Den kommer efter nogle uger med stigende smittetryk flere steder i landet, blandt andet i og omkring København.

Søndag lød de nye smittetal på yderligere 469 personer, der er testet positive.

Stadig dybt alvorligt

De flere smittede betyder dog ikke endnu flere indlagte på sygehusene. Og skulle flere behøve indlæggelse de kommende uger, vil det være muligt at behandle dem med medicin som eksempelvis Remdesivir i højere grad, end det var muligt i foråret.

- De første erfaringer med Remdesivir viser, at det kan reducere risikoen for, at sygdommen forværres. Det vil betyde, at vi kan nedbringe antallet af patienter, der skal indlægges på intensiv, siger Steffen Christensen fra Aarhus Universitetshospital.

Lægerne fra både Righospitalet og Aarhus Universitetshospital ønsker dog at understrege, at selvom den lave dødelighed er gode nyheder, så er coronavirus en alvorlig sygdom, som man endnu ikke kender de fulde konsekvenser af.

Patienter skal efter indlæggelser ofte igennem lange genoptræninger, ligesom det ikke kan udelukkes, at nogle vil opleve varige mén.

Sponsoreret indhold