Krimi18. januar 2021

Corona: Danskerne rammes hårdt på psyken

Danskerne presses mentalt af vinterens nedlukning, viser undersøgelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/corona_depression.jpg
 Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix

Vi er endnu mere stressede under vinterens nedlukning, end vi var i foråret.

Ifølge Psykologforeningen er det især varigheden af coronakrisen, der lige nu spiller ind og giver en udmatning af danskernes mentale helbred, skriver tv2.dk.

Det viser en ny undersøgelse fra HOPE-projektet, som undersøger danskernes adfærd og holdninger under corona-epidemien. Undersøgelsen er lavet i starten af december, lige inden de seneste restriktioner trådte i kraft.

Og det er især de midaldrende og unge, der føler sig mere stressede. Omtrent 48 pct. af de unge svarer, at de føler sig stressede, men i foråret var det ’kun’ 38 pct.

Hos de midaldrende føler omtrent 35 pct. sig stressede mod 25 pct. i foråret. Hos folk over 56 år har andelen, der føler sig stressede ligget stabilt på ca 10. pct. under hele pandemien.

Eva Secher Mathiasen, formand for Psykologforeningen, fortæller til TV2, at man fra andre samfundskriser ved, at en af de ting, der følger med en krise er øget mistrivsel, hvor angst og depression rammer flere.

Ifølge hende er det især varigheden af coronakrisen, der lige nu udmatter danskerne.

Og det er Rasmus Edelberg, formand i Skole og Forældre enig i.

- Jeg kan genkende, at det slider hårdere denne gang. Det rammer hårdere, når man bærer en vægt gennem længere tid og usikkerheden fortsætter, siger han.

Sponsoreret indhold