Krimi24. oktober 2023

Connor er specialist i gift – nu er han mistænkt for at forgifte sin afdøde hustru

To måneder efter 32-årige Betty Bowmans død, er hendes mand anklaget for at forgifte hende med gigtmedicin
Betty Bowman
Connor Bowman, 30, er anholdt for at have dræbt sin hustru Betty Bowman, efter mistænkelige søgninger på nettet.
 Foto: Gofundme/Olmstead County Sheriff's Office

32-årige Betty Bowman døde 20. august "efter en pludselig opstået autoimmun og smitsom sygdom", efter hun blev indlagt med ymptomer, der lignede madforgiftning.

Sådan lød det i hvert fald dengang, skriver People.

Nu er der dog en ny udvikling i sagen. Betty Bowmans mand Connor Bowman er to måneder efter dødsfaldet blevet anholdt, fordi han er mistænkt for at være skyld i den 32-årige kvindes død.

Ifølge People skulle den 30-årige ægtemand have givet Betty Bowman Colchicin, der typisk bruges til behandling af gigt, og hvor en for høj dosis kan være dødelig.

Betty Bowman
Betty Bowmans familie har startet en indsamling, efter hendes ægtemand blev anholdt. Pengene skal gå til juridisk arbejde, begravelse, mad, regninger og alt der ellers kan gøre det lettere i sorgen.
 Foto: Gofundme

Det var Connor Bowmans søgninger på nettet, der viste, at han bevidst havde søgt på udregninger, der ville give en større dosis, end det der var anbefalet på en person med Betty Bowmans vægt.

Derudover havde han også søgt på om søgninger på nettet kunne bruges i en retssag, og om hvordan man sletter Amazon-data, efter han havde lavet forespørgsler på køb på produktet på nettet.

Connor Bowman er medicinstuderende, men arbejdede også som giftspecialist for University of Kansas. Betty Bowman var farmaceut.

30-årige Connor Bowman har siden anholdelsen fredag siddet i Olmsted County Jail i Rochester Minnesota.

Sponsoreret indhold