Krimi30. januar 2020

Connie fundet kvalt i sin seng: Nyt spor i 20 år gammel mordgåde

En sen aften i slutningen af august 1997 lukkede servitricen Connie Svendsen en person ind i sin lejlighed i Rønne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/connir.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

De to drak en kop kaffe og røg nogle smøger, før 51-årige Connie på den mest brutale måde blev overfaldet og kvalt ihjel.

Næste dag ved 18-19-tiden blev den livsglade kvinde fundet livløs, da hendes arbejdsgiver undrede sig over, at hun ikke var dukket op på arbejde.

  • - Så går jeg hen og finder hende – liggende på sin seng. Jeg tager fat, for jeg skulle ligesom have hende vækket, siger Birte Jensen i kanal 5-programmet "Drabscheferne - de uopklarede sager", som kan ses på Dplay.

  • - Hun har faktisk halvåbne øjne. Så er jeg jo pludselig klar over, at hun er død. Jeg ved ikke hvorfor den tanke ikke havde strejfet mig. Det var en frygtelig oplevelse. Det var meget makabert. Det er ikke sådan man ønsker det, fortæller Birte Jensen videre.

Den 51-årige kvinde bliver fundet nøgen liggende livløs i sin egen seng. Da politiet ankom til stedet, konstaterede de, at Connie lå på maven – nøgen. Hun var kold og dødsstivheden var indtruffet.

Hun lå med armene ned langs siden og dynen trukket op. Ifølge politiet var det umiddelbart ikke en naturlig måde at ligge på, hvilket godt kunne være tegn på, at gerningsmanden havde puttet hende, så dødsfaldet skulle se normalt ud.

Hvad det var for en person, som Connie Svendsen angiveligt stolede nok på til at lukke ind i sit hjem, men som ikke ville hende noget godt, har efterforskerne aldrig fundet frem til. Og i dag knap 23 år efter står sagen altså fortsat uopklaret hen.

Nyt spor

Men nu går Bornholms Politi ud med en ny oplysning, der måske kan få betydning for opklaringen af sagen.

I Kanal 5-programmet fortæller Henrik Schou fra Bornholm Politi, at man på gerningsstedet dengang fandt tomme sprut- og vinflasker og særligt den sidstnævnte har nu på ny givet anledning til at efterlyse gerningsmanden.

  • - Der blev fundet en vinflaske, hvor proppen er trukket ud gennem blyklappen. Det har vi ikke tidligere være ude med, men vi tænker, at det kunne være en interessant oplysning, siger Henrik Schou.

  • - I og med, at hun (Connie Birgitte Svendsen, red.) er tjener, er er det måske usandsynligt, at hun kunne finde på at åbne en flaske vin på den måde. Som tjeneruddannet kunne jeg forestille mig, at man skærer blyklappen af, siger han videre i programmet.

  • Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drabscheferne-de-u_5e2aab6ec7a0b1.jpg
  • (Foto: Discovery Networks Danmark)

  • Henrik Schou har en teori om, at gerningsmanden måske skulle sunde sig efter drabet, og at han derfor i den forbindelse har haft behov for et glas vin og derfor åbnede flasken på den måde.

    • - Så hvis man har noget viden om personer, der åbner flasken på den måde, så ville det være en hjælp for efterforskningen.

    DNA-profilen

    Connie Birgitte Svendsen arbejdede som servitrice på Hotel Hoffmann i Rønne. Hun blev sidst set i live 31. august 1997 klokken 23.00, da hun gik hjem efter en bytur med en veninde.

    Politiet har de seneste 20 år foretaget flere 1000 afhøringer, taget blodprøver af flere hundrede og dna-bestemt 150 personer.

    Artiklen fortsætter under billedet...

    https://imgix.seoghoer.dk/drabscheferne-de-u_5e2aab75df5021_1.jpg

    Døden til opgangen stod ulåst og døren til lejligheden var pivåben, da Connie blev fundet død (Foto: Disvory Networks Danmark)

    Man vidste, at morderen og Connie havde brugt en del tiden sammen. Gerningsmanden efterlod sig derfor ud over tomme sprut- og vinflasker også en del andre beviser i lejligheden.

    Derfor sidder politiet i dag med et stærkt kort på hånden nemlig gerningsmandens DNA, der var på nogle cigaretskodder af mærket ”Casablanca”

    Connies bror, Kent Klemmensen, håber at det nye spor kan lede politiet frem til gerningsmanden.

    • - At vide der går en rundt, som har slået min søster ihjel, uden at have fået sin straf, det er grænseoverskridende fordi det strider mod al fornuftigt at det kan lade sig gøre og at man har samvittighed til det. Det er klart, jeg vil rigtig gerne have vedkommende til en domstol og dømt.

    Har du informationer i sagen bedes du kontakte politiet på 114.

    Du kan se ”Drabscheferne – de uopklarede sager” på Dplay.

    Sponsoreret indhold