Annonce
Krimi14 timer siden (opd. 14 timer siden)

Comwell Klarskovgaard i Korsør brænder

Der er lige nu brand i Comwell Klarskovgaard i Korsør. Der er ingen meldinger om tilskadekomne
Af: Ritzau
Politi og beredskab er til stede på et hotel i Korsør, hvorfra der tidligt onsdag morgen kom en anmeldelse om en brand.
Politi og beredskab er til stede på et hotel i Korsør, hvorfra der tidligt onsdag morgen kom en anmeldelse om en brand.
 Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Annonce

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik tidligt onsdag morgen en melding om, at der var udbrudt brand på hotellet Comwell Klarskovgaard i Korsør.

Det oplyser vagtchef i politikredsen Kasper Skotte.

Politiet er sammen med beredskabet til stede ved hotellet, hvor det omkring klokken 09 stadig brænder.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Branden er brudt ud i hotellets hovedhus, og altså ikke der, hvor der er hotelværelser, oplyser vagtchefen.

TV 2 skriver, at hotelgæsterne er blevet evakueret.

Brandårsagen er endnu ikke kendt.

- Lige nu fokuserer vi sammen med beredskabet på at få slukket det helt, siger Kasper Skotte.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 05.34.

Annonce

Sponsoreret indhold