Krimi29. oktober 2021

Cleo forsvundet: Nu bliver hendes forældre udsat for uhyggelig chikane

Bare få dage efter lille Cleo Smith på mystisk vis forsvandt, skulle hendes mor og stedfar også håndtere en anden uhyggelig virkelighed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-10-25_kl._07.54.23.png
 Foto: WA Police

Cleo Smiths forældre er - mens de desperat leder efter deres fireårige pige - blevet mål for syge internettrolde.

Den lille pige forsvandt fra sine forældres telt i det vestlige Australien for nu 14 dage siden.

Politiet i det veslige Australien har udelukket, at moren Ellie Smith eller hendes stedfar Jake Gliddon står bag pigens sporløse forsvinden.

Men det har ikke stoppet folk fra at komme med voldsomme anklager.

Størstedelen af kommentarerne på Ellie Smiths Facebook-side er til alt held fyldt med håb og støtte.

Men hendes side er også blevet et sted, hvor internettrolde deler vilde anklager mod parret.

Èn person kommenterer, at parret burde tage en løgndetektortest for at "rense deres navne", mens andre anklager dem for at holde informationer tilbage fra politiet.

Andre beskyldte parret for ikke at se nok "kede af det" ud under de interviews, som de har deltaget i på tv.

Andre mere voldsomme kommentarer beskylder parret for bevidst at have gjort skade på Cleo.

"De fleste kommentarer er fra forældre, og jeg synes, det er direkte klamt", sagde en ven af familien til Perth Now.

"Forestil dig, at det skete for dem selv, og de så var nødt til at læse alle de frygtelige kommentarer under den sværeste tid i deres liv".

"Politiet har renset Jake og Ellie som mistænkte. Jeg har kendt dem i årevis, og jeg kan fortælle dig, at de er de bedste personer, jeg kender, og mit hjerte gør ondt for dem".

Politiet eftersøgte Ellie Smith og Jake Gliddons hus for tredje gang onsdag i denne uge og beskrev det som "standard praksis".

"Forældrene har været intet andet en hjælpsomme. Vi har arbejdet meget tæt med dem, de har lukket os ind i deres hjem, ind i deres biler, telefoner og alt", sagde politiefterforsker Col Blanch.

Selv har parret også notorisk nægtet, at de skulle have noget med Cleos forsvinden at gøre.

"Absolut ikke - vi elsker vores datter og vil bare have hende hjem", sagde Ellie Smith.

Cleo blev sidst set lørdag 16. oktober, hvor hun og hendes familie campede i det vestlige Australien.

Moren og Cleo vågnede den nat omkring klokken 1.30, hvor den lille pige bad om vand, før hun igen gik tilbage i seng. Omkring klokken 6 vågnede moren igen for blot at opdage, at Cleo var væk og teltet stod åbent.

Der er udloddet en dusør på 1 millioner australske dollars til personer med informationer i sagen.

Sponsoreret indhold