Krimi29. august 2024

Claus' ægteskab endte brutalt: Stukket ihjel med kanyle

Han drømte om familie og lykke. I stedet endte Claus med at ligge død for enden af en trappe – slået ihjel af sin egen hustru
66-årige Claus Lykkelund Petersen var godtroende og ønskede sig et familieliv. Desværre endte han død for enden af en trappe – og det var hans egen hustru gennem 10 år, der på brutal vis havde taget livet af ham.
66-årige Claus Lykkelund Petersen var godtroende og ønskede sig et familieliv. Desværre endte han død for enden af en trappe – og det var hans egen hustru gennem 10 år, der på brutal vis havde taget livet af ham.
 Foto: TV2

Der ventede betjente et mystisk – og kort efter meget makabert – syn, da de en kold aften i februar bankede på døren til en lejlighed i Ørestaden i København.

Betjentene ledte efter Claus Lykkelund Petersen. Ingen havde set den 66-årige mand i over en uge, og mange var begyndt at bekymre sig.

Hans hustru, russiske Lisbeth Lykkelund Petersen, virkede dog mest bekymret over, at betjente nu stod foran døren og ville vide, hvor Claus var.

Ny TV2-serie

Den nye TV2-serie "En giftig kvinde" fortæller historien om det brutale drab på Claus Lykkelund Petersen. Dokumentaren undersøger også, om Claus' hustru har flere drab på samvittigheden.

Serien kan ses på TV2 mandag aften og på TV2 Play.

Modvilligt og på gebrokkent engelsk forklarede hun, at han var i Horsens med nogle kammerater. Betjentene var dog stadig mistænksomme og fulgte efter kvinden ind i lejligheden.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-29/930b768c-a39d-42ac-a010-d0d01de6d8e2.jpg
Datteren Alexandra (t.v.), der også bar hvid kjole under brylluppet, kom ifølge TV2 med en urovækkende afsløring, mens hendes mor var gift med Claus. Hun fortalte, at hun for flere år siden havde hjulpet sin mor med at slå to andre mænd ihjel. I dag kalder Lisbeth de uhyggelige påstande for rene ”fantasier” i TV2-dokumentaren.
 Foto: Tv2

Lå død i lejligheden

Altandøren stod pivåben, og der var ustyrligt kold i lejligheden. Det var dog først, da den ene betjent kiggede ned af trappen, at betjentene for alvor gøs:

For enden af trappen lå en død person. Det var Claus, og det var tydeligt at se, at han havde ligget død et stykke tid.

Nu forklarede hans russiske hustru, at han var faldet ned af trappen – måske på grund af hans diabetes. Det virkede dog usandsynligt, for trappen var fyldt med sko, der stadig stod snorlige.

Desuden fandt retsmedicineren noget ildevarslende under obduktionen af Claus. Han havde 14 små læsioner på overkroppen. De var blevet påført med enten en kanyle eller nål og havde forårsaget, at hans lunge punkterede, så han i sidste ende var blevet kvalt til døde.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-29/c32e9776-176e-4c26-9279-7bea90ddd48d.jpg
Den russiske kvinde bærer et andet navn i virkeligheden. Af hensyn til pårørende har TV2 valgt at kalde hende Lisbeth i dokumentaren, og det har vi også valgt at gøre i denne artikel.
 Foto: TV2

Claus’ hustru blev anholdt og sigtet for det uhyggelige drab – og tilbage stod alle med ét spørgsmål: Hvorfor ville hun dræbe Claus?

Ofte voldelig

I 2004 havde Claus mødt den fire år ældre kvinde, mens han var turnuslæge på Odense Universitetshospital. Her tilbragte den russiske kvinde meget tid, da hendes datter Alexandra var indlagt.

Claus ønskede at hjælpe mor og datter og tilbød derfor at finde et hjem til dem.

Med tiden udviklede forholdet sig dog til mere, og i 2006 valgte han at gifte sig med Lisbeth.

Claus’ familie følte dog, at noget var galt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-29/CLAUS-BAER-LISBETH-til-forsiden.jpg
Obduktionen viste, at Claus også havde det beroligende medikament Fenazepam i blodet. Politiet mente derfor, at hans hustru Lisbeth havde forsøgt at forgifte ham og bagefter stak ham ihjel med en kanyle.
 Foto: TV2

De fandt hans hustru underlig – og det hele blev kun endnu mere mærkeligt, da hendes datter fik kæresten Balint Fodor. Han følte, at Lisbeth virkede jaloux:

– Hun blev tit voldelig og opførte sig på en måde, så jeg blev bange. Jeg installerede en skydelås på vores soveværelsesdør, fordi jeg frygtede, at hun ville komme og dræbe mig om natten, fortæller Balint i dag til TV2.

Underlig lugt

Det mest mystiske – og uhyggelige – indtraf dog 22. februar 2017, efter Alexandra på tragisk vis var død af sygdom. Hun skulle begraves på Amager, men Claus dukkede aldrig op – selv om han havde været med til at planlægge den sidste afsked.

Lisbeth påstod, at Claus havde det fint – men en genbo blev alligevel bekymret. Særligt efter at genboen havde bemærket en ubehagelig lugt sive ud fra lejligheden. Politiet blev kontaktet, og det var herefter, at betjente fandt Claus død.

Lisbeth blev tiltalt for drabet, men hun fastholdt hårdnakket, at hun var uskyldig.

Hun forklarede, at hun slet ikke havde opdaget, at Claus lå død for enden af trappen. Hun havde problemer med benene og kunne slet ikke gå på trapper, lød hendes forklaring.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-29/b3276e95-ac69-46e1-97eb-0dc2ec7d731f-%281%29.jpg
Den nye TV2-dokumentar undersøger i tre afsnit den mystiske historie om den russiske kvinde, der blev dømt for at slå sin danske mand ihjel.
 Foto: TV2

Golddigger

Anklageren havde dog en anden teori: Lisbeth havde bevidst slået sin ægtemand gennem 10 år ihjel – og årsagen var penge.

– Tiltalte er en golddigger. Hun gifter sig med mænd, fordi hun har brug for dem, lød det fra anklageren, som fremhævede parrets ægtepagt.

Den slog fast, at Lisbeth ikke ville få noget af Claus’ formue, hvis de gik hver til sit – kun hvis Claus døde.

Og derfor havde hun altså stukket ham ihjel med en kanyle.

Lisbeth endte i sidste ende med at blive idømt 12 års fængsel og udvisning af Danmark.

Tilbage sidder Claus familie med sorgen – og spørgsmålet: Hvorfor skulle Claus dø?

– Claus så det bedste i folk og havde svært ved at tro, at noget kunne ramme ham, lige så vel som vi andre ikke havde forestillet os, at det her kunne ske for ham. Man kan jo ikke acceptere det på nogen måde, men vi skal leve med det. Det bliver vi nødt til, siger hans søster nu til TV2.

Sponsoreret indhold