Krimi4. oktober 2021

Claudia Schiffer og Shakira fanget i skattely

Pandorra Papers afslører stats- og regeringschefers skjulte formuer, men to særdeles kendte kvinder har også gemt millioner væk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega91564_007.jpg
 Foto: MEGA

Vladimir Putin, Tony Blair, statsministre, sportsstjerner og kendte personers skattepapirer er blevet udstillet.

I de såkaldte Pandora Papers, der består af 11,9 millioner lækkede dokumenter og filer, bliver skjulte kontoer i fjerne skattely udstillet. Her gemmes millioner af kroner af penge væk.

Men blandt de mange statsledere dukker også to kendte kvinder op.

Den tidligere supermodel Claudia Schiffer og sangerinden Shakira har også gemt millioner af kroner væk i skattely.

Det skriver flere internationale medier.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega600256_001.jpg

Shakira er gift med fodboldstjernen Gerad Pique. Foto: MEGA

De to rige stjerner har angiveligt gemt mange millioner væk for at slippe for at betale skat.

Shakira har således indsat penge i det kendte skattely på De Britiske Jomfruøer, hvor mange ikke betaler skat.

Til Daily Mail fortæller Shakiras advokater, at hun har betalt skat. Sangerinden har en stor skattesag i Spanien, hvor hun er anklaget for manglende indbetalinger til staten.

Ligeledes oplyser Claudia Schiffer, at hun betaler skat i England. Men om de mange millioner af kroner på fjerne kontoer er blevet indrapporteret til myndighederne vides ikke.

Musiktrioen Swedish House Mafia er også nævnt i Pandora Papers.

De mange dokumenter stammer fra selskaber i Panama, Belize, Cypern, De Forenede Arabiske Emirater, Singapore, Schweiz og De Britiske Jomfruøer.

Afsløringerne er lavet af journalistnetværket ICIJ, hvor DR og Politiken har hjulpet med at afdække papirerne.

Sponsoreret indhold