Krimi26. marts 2020 (opd. 9. november 2022)

Christian Bitz dømt

Ernæringseksperten Christian Bitz har tabt en sag i Sø- og Handelsretten for at have efterlignet keramik spisestel
Bitz
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sundhedsguruen Christian Bitz har netop tabt en retssag ved Sø- og Handelsretten.

Den glade ernæringsekspert sendte i 2016 et spisestel på gaden, der er lavet af keramik. I en del af salgsmaterialet slog han fast, at tallerknerne var designet til, at folk skulle spise mindre.

Men den købte keramtikvirksomheden K.H. Würtz dog ikke. De mente i stedet, at Christian Bitz havde ladet sig lige lovligt meget inspirere af deres kendte stentøj. Det fik dem til at sagsøge Bitz i 2016.

Nu er sundhedsguruen blevet dømt for at have krænket keramikvirksomheden K.H. Würtz ophavsret, det slår retten fast.

Det skriver Ekstra Bladet.

K.H. Würtz har i flere leveret eksklusive tallerkner og skåle til Michelin restauranten Noma. Og priserne er også derefter. Mens Bitz' kopistel kan købes til meget billigere penge.

Christian Bitz lavede sin keramik-serie i samarbejde med grossist-virksomheden F&H.

Sø- og Handelsretten har endnu ikke taget stilling til, hvor meget Christian Bitz og F&H skal betale i erstatning til K.H.Würtz, der mener, at de skal have et to-cifret millionbeløb.

- Det er ikke rart at gå i uvished i så lang tid om, hvorvidt banditter og tyveknægte bare får frit spil til at gøre, hvad de vil. Det er en stressfuld tilstand at være i.

- Men nu har vi fået det afklaret. Og det er da en forløsning, at det ikke er mig, som er skør, siger Kasper Würtz til Ekstra Bladet efter dommen.

Ifølge Ekstra Bladet besøgte Christian Bitz i 2016, inden han lancerede sit spisestel, K.H. Würtz keramikværksted i Horsens. Angiveligt købte han flere af deres varer.

Bitz har selv forklaret, at det var gaver til hans kæreste.

Alligeve sendte Bitz flere billeder af Würtz-stellet til den kinesiske fabrik, der skulle lave Bitz-stellet.

Sponsoreret indhold