Chokeret far til drabssigtet 16-årig: - Det er ikke ham

Foto: Ritzau Scanpix

Tirsdag aften anholdt politiet en 14-årig og en 16-årig for drabet på en 18-årig mand, der fredag blev skudt i hovedet på Frederiksberg.

[node:advert-in-body]

Faren til den 16-årige dreng og hans kone fik samme aften et chok, da politiet pludselig stod foran deres dør på Frederiksberg. Her fik de beskeden om, at sønnen var blevet anholdt for drab.

- Vi fik et chok. Min kone faldt til jorden. Hun har det ikke godt nu, siger faren til SE og HØR.

Den 16-årige drabssigtede søn er onsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i retten på Frederiksberg for lukkede døre.

Han nægter sig skyldig. 

Mens den 14-årige er i de sociale myndigheders varetægt, da han er under den kriminelle lavalder.

[node:advert-in-body_2]

Den 16-årige dreng var iført et blåt joggingsæt fra top til to, og det tykke, mørke hår krøllede ukontrolleret på det unge hoved.

Foran retslokalet stod den 16-årige drengs far med en kuffert fyldt med sønnens tøj.

Faren er chokeret og bekymret over, at hans søn nu sidder sigtet i en drabssag.

- Det er ikke ham, der har gjort det her, siger hans far sikkert, men med rystende stemme og et papirslommetørklæde i hånden. 

[node:advert-in-body_3]

- Han er en god dreng, det eneste han gør, er at han en gang imellem ryger cigaretter eller tager snus.

Alligevel kigger faren opad mod himlen som for at fange noget større og siger:

- Jeg håber ikke, at det er ham, men hvis det er ham, så skal han betale.

Den 16-årige er blevet varetægtsfængslet i knap fire uger på en lukket institution for unge.

Faren og sønnen fik kort tid til at tale sammen, efter grundlovsforhøret. Den unge dreng havde svært ved at holde tårerne tilbage under samtalen.

Det 18-årige offer blev fredag skudt i hovedet på Frederiksberg. Han blev indlagt på hospitalet med svære kvæstelser. Selvom lægerne kæmpede for den unge mands liv, afgik han søndag ved døden på hospitalet.

Den 18-årige befandt sig ved Lidl på Dirch Passers Alle og Finsensvej på Frederiksberg fredag aften klokken 20.44. Han stod sammen med en gruppe venner.

Ifølge Ekstra Bladet kom en anden gruppe unge hen til dem, og de kom op at diskutere. Et øjenvidne har fortalt, at der blev råbt få gange, inden der blev affyret skud.

Politiet har oplyst, at den afdøde ikke havde banderelationer, og at intet i hans liv umiddelbart taler for, at det skulle få den skæbnesvangre slutning.

Den 18-årige gik på Falkoner Gymnasium i 2.g.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close