Krimi20. februar 2023

Chokerende sag: Kvinde indrømmer at have slået sin bedste veninde ihjel

En kvinde fra Alaska har erkendt, at hun slog sin bedste veninde ihjel i en yderst opsigtsvækkende sag, der har sendt chokbølger gennem hele landet
Denali Brehmer har erkendt, at hun slog sin bedste veninde ihjel.
Denali Brehmer har erkendt, at hun slog sin bedste veninde ihjel.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

En blot 22-årig kvinde fra Alaska har indrømmet, at hun slog sin bedste veninde ihjel i en særdeles opsigtsvækkende sag.

Det skriver New York Post.

Drabet fandt sted tilbage i 2019 og vakte fra start opsigt i den amerikanske delstat Alaska.

Den dengang 18-årige Denali Brehmer forklarede nemlig, at hun var blevet lokket til at begå drabet af en mystisk person, som hun var begyndt at skrive med på nettet.

Denali Brehmer har erkendt, at hun slog sin bedste veninde ihjel.
Denali Brehmer har erkendt, at hun slog sin bedste veninde ihjel.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Manden udgav sig for at være en millionær ved navn ”Tyler”, og det var lykkedes Tyler at overbevise Brehmer om, at hun ville få 50 millioner danske kroner, hvis hun ”udførte en frygtelig handling”.

Brehmer blev overbevist, og den 2. juni 2019 overfaldt hun derfor sin 19-årige veninde Cynthia Hoffman. Hun bandt venindens hænder og fødder med gaffatape, før hun skød hende i nakken.

Cynthia Hoffman blev myrdet af "sin bedste veninde". 
Cynthia Hoffman blev myrdet af "sin bedste veninde".
 Foto: Privat

Efterfølgende bugserede Brehmer liget ud i vandfaldet Thunderbird Falls, der ligger tæt på Alaskas hovedstad, Anchorage.

Onsdag erkendte den i dag 22-årige Brehmer, at hun altså stod bag drabet.

- Det her er gennemtænkt, planlagt og ført ud i livet uden nogen som helst form for samvittighed. Det er en iskold forbrydelse, der fortjener den hårdeste straf, sagde Alaskas statsadvokat, Bryan Schroder, om sagen i 2019.

Den mystiske mand, der lokkede Brehmer til at begå drabet, er blevet identificeret som Darin Schilmiller. Han er langt fra millionær, men i stedet en 21-årig med grusomme fantasier. Én af dem var altså at få en anden til at slå ihjel. Han nægter sig skyldig i sagen. Det samme gør Kayden Mclntosh på 16 år og Caleb Leyland på 19 år. De mistænkes dog for at have hjulpet Brehmer med at skaffe sig af med liget.

Sponsoreret indhold