Krimi25. oktober 2022

Chokerende sag: To 12-årige truede jævnaldrende dreng med kniv

Politiet fandt mandag frem til to 12-årige drenge, der havde truet en jævnaldrende dreng med en kniv
To 12-årige drenge blev onsdag taget med af politiet ved Roskilde Station, da de mistænkes for at have truet en jævnaldrende dreng med en kniv.
To 12-årige drenge blev onsdag taget med af politiet ved Roskilde Station, da de mistænkes for at have truet en jævnaldrende dreng med en kniv.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag eftermiddag henvendte en 40-årig mand sig til politiet.

Han havde fundet en 12-årig dreng grædende på Lejre Station, som han kendte i forvejen.

Den voksne mand kunne fortælle til politiet, at drengen var blevet truet af nogle andre, og derfor havde taget ham med hjem i sikkerhed.

Politiet kunne herefter konstatere, at den 12-årige dreng var blevet truet med en kniv af to jævnaldrende drenge på Lejre Station, som efterfølgende havde taget toget til Roskilde.

Drengen var trods alt uskadt, men han var chokeret over oplevelsen.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands døgnrapport.

Politiets efterforskning af sagen førte dem på sporet af de to mistænkte, som de først på aftenen fik kontakt til op Roskilde Station.

Der var tale om to 12-årige drenge, der begge var fra Hvalsø, og ganske rigtigt var i besiddelse af en indpakket kniv.

De to drenge blev derfor taget med til politistationen i Roskilde, hvorfra ordensmagten kunne kontakte de relevante værger og de sociale myndigheder om mistankegrundlaget mod dem i en trusselssag.

Da begge drenge er under den kriminelle lavalder (15. red), kan de ikke sigtes for noget strafbart.

De blev efterfølgende overdraget til deres værger.

I forbindelse med sagen har politiet derudover udfærdiget en socialrapport vedrørende de to drenges involvering i sagen.

Sponsoreret indhold