Krimi21. oktober 2023

Chokerende sag: 10-årig pige gravid efter voldtægt - tvinges til abort

I maj måned blev en 10-årig pige voldtaget af en fire år ældre dreng - pigen tvinges nu til at få en abort, selvom hun gerne ville beholde barnet
En pige på 10 blev tilbage i maj måned angiveligt udsat for en voldtægt. Nu har retten bestemt, at pigen skal have en abort.
En pige på 10 blev tilbage i maj måned angiveligt udsat for en voldtægt. Nu har retten bestemt, at pigen skal have en abort.
 Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Tilbage i maj måned blev en kun 10-årig pige udsat for voldtægt i England.

Nu bliver pigen, som bliver kaldt for AZ og er fyldt 11 år, for sin egen skyld vel at mærke, tvunget af retten i London til at få foretaget en abort.

AZ ønskede angiveligt selv at beholde barnet - men nok ikke af verdens bedste grunde.

Hun skal have udtalt i retten, at graviditeten fik hende til at føle sig speciel, og at hun derudover også ville have en undskyldning for ikke at skulle tilbage i skole.

Det skriver britiske The Sun.

Retten har derimod taget stilling til spørgsmålet og vurderet, at en abort er i pigens bedste interesse.

- Den unge pige mangler den intellektuelle udvikling og kapacitet til at vurdere kompleksiteten af hendes beslutning om at fortsætte graviditeten.

Retten har derudover lagt vægt på, at en af de vigtige årsager til pigens ønske var, at hun dermed kunne slippe for at gå i skole.

Kan være livsfarligt

Retten har ikke kun lagt væk på den nu 11-årige piges ønske om at fortsætte graviditeten - de har samtidig fået flere eksperter til at vurdere barnets chancer for en problemfri fødsel.

- Risikoen for, at der går noget galt fysisk, er langt større end ved en normal fødsel. Der findes ingen studier på området, fordi der kun er forsket i fødsler hos piger i alderen 14 til 18.

De vurderer derfor, at risikoen er maksimal for den lille pige.

- Jeg studsede specielt over pigens lille anatomi i forhold til at skulle føde et barn. Mange voksne kvinder kæmper med ekstreme smerter under en fødsel, et 11-årigt barns smerter vil formentlig få endnu større indflydelse.

- Hendes krop er muligvis for lille til at give fødsel ved andet end et kejsersnit. Den oplevelse ville dog kunne traumatisere pigen, har eksperter vurderet i retten.

Forældrene har fra starten bakket op om deres datter, men efter at have hørt om risikoen ved graviditeten støtter de nu en abort.

Dommeren i sagen endte med at godkende ansøgningen om, at den 11-årige pige kan få en abort.

I forbindelse med aborten vil der blive foretaget dna-prøver af fosteret for at fastslå, om den 14-årige dreng kan knyttes til graviditetet.

Selv nægter han at have haft nogen form for seksuel kontakt med den 11-årige pige.

Sponsoreret indhold