KrimiI går (opd. I går)

Chok ved dansk gymnasium: Stukket med kniv

En ung mand er blevet stukket med kniv ved Nex Gymnasium i Hvidovre

En ung mand er mandag blevet stukket med kniv i låret ved Next Enghøj Gymnasium i Hvidovre.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på X.

Politiet er til stede ved gymnasiet.

Thomas Christensen, der er vagtchef i politikredsen, oplyser, at det vurderes, at offeret ikke er i livsfare.

På grund af knivstikkeriet er der afspærringer i området.

Gymnasiet er dog ikke evakueret, oplyser politiet.

Politiet har også oplyst, at der ikke er fare for andre personer i området.

Eventuelle vidner kan henvende sig til det politipersonale, der er på stedet, eller ringe på 114, oplyser politiet.

Vagtchefen oplyser, at der ikke er nogen anholdte i sagen, og at politiet ikke umiddelbart har nogen mistænkte.

- Det er for tidligt at sige noget om, men som sagt vil vi meget gerne høre fra vidner, siger han.

Sponsoreret indhold