Krimi20. marts 2023

Chok på søndagstur: Mand i turkis løbetøj blottede sig og onanerede

Politiet i Syd- og Sønderjylland leder efter en mand i turkis løbetøj, der søndag udsatte en 42-årig kvinde for blufærdighedskrænkelse
Kvinden anmeldte umiddelbart efter episoden til politiet
Kvinden anmeldte umiddelbart efter episoden til politiet
 Foto: Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Hvad der skulle have været en hyggelig gåtur i det grønne skovområde i Kjersing ved Esbjerg blev pludselig spoleret.

Her fik en 42-årig kvinde nemlig en oplevelse, hun formentlig helt ville have været foruden.

Uden noget varsel gik en mand, der ellers lignede han var på løbetur, ind foran hende og begyndte at onanere.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den blufærdighedskrænkende mand stoppede først, da et ældre ægtepar kom gående. Det fik blotteren til at tage flugten mod Storebæltsvej og Kvaglundsøen.

Kvinden anmeldte hændelsen klokken 16.49 søndag umiddelbart efter.

Hun beskrev manden som mellem 50 og 60 år gammel og iført turkisfarvet løbetøj. Det skriver det lokale medie videre.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set manden i området.

Sponsoreret indhold