Krimi6. april 2022

Chok i skov: Mand onanerede foran kvinde

En gåtur i skoven tog en ubehagelig drejning for en 41-årig kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox32059966.jpg
 Foto: Colourbox

En 41–årig kvinde fik tirsdag kl. 14.20 et gevaldigt chok, da hun gik en tur i Mollerup Skov ved Risskov.

Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport overraskede en mand hende på stien ved at tage bukserne ned og onanere.

Kvinden gik videre, men manden fulgte efter hende, og han forsvandt først i en anden retning, da kvinden tog sin telefon frem og ringede til sin mand.

Manden beskrives som dansk af udseende med en alder på 18–20 år. Han var iført en grå hoodie.

Har man oplysninger i sagen, kan man ringe tlf. 114.

Sponsoreret indhold