Cecilies mareridt genoplives med sagen om 13-årig pige: Blev kidnappet og misbrugt som syvårig
LÆS OGSÅ: Sigtet i sagen om 13-årig pige vælger kendt advokat
Mens hele Danmark i disse dage følger forfærdet med i sagen om den 13-årige pige, sidder 39-årige Cecilie Skovbjerg i sit hjem i Horsens og får gentaget sit livs mareridt.
For i 1991 var hun pigen, som hele Danmark talte om. Dengang var Cecilie bare syv år og på vej hjem fra ridning, da en rød bil kom kørende forbi hende.
Den stoppede, og bilens chauffør trak hende med ind i bilen.
I mere end seks timer var Cecilie fanget i bilen med gerningsmanden, der kidnappede hende og forsøgte at voldtage den syvårige pige.
– Før det skete, var jeg nok som de fleste andre syvårige piger.
– En glad, lille tumling, hvis liv gik op i min familie, min hest og mine venner, fortæller 39-årige Cecilie Skovbjerg i dag til SE og HØR.
– Men efter den dag, jeg mødte ham, blev mit liv forandret, og jeg blev aldrig den samme igen.
– Det meste af min barndom er sort, og jeg kan simpelthen ikke huske særlig meget fra den.
Blev hans andet offer
Noget af det, der virkelig gør Cecilie harm, er tanken om, at gerningsmanden var prøveløsladt, da hun blev hans 2. offer. Og i særdeleshed, at hun ikke blev hans sidste.
Tre år tidligere - i 1988 - blev gerningsmanden nemlig dømt for en lignende sag. Her var en også mindreårig pige på samme måde som Cecilie på vej hjem fra ridning iført sit ridetøj, da hun mødte manden i hans bil.
Han hev hende med og forsøgte at voldtage hende. Det kostede manden to års fængsel.
I marts 1991 begik han så sin forbrydelse mod unge Cecilie. Straffen blev nu tre et halvt års fængsel.
Under endnu en prøveløsladelse fik han imidlertid fat i en 10-årig pige, der som de to andre ofre var på vej hjem fra ridetræning. Han forsøgte flere gange at voldtage den lille pige og lænkede hende med jernkæder fast til et træ. Her sad pigen fastspændt i 17 timer, før hun kom fri.
I 1996 besluttede retten i denne sag, at manden er for farlig at have på fri fod og idømte ham forvaring. Han sidder den dag i dag fortsat indespærret.
Først da Cecilie var fyldt 25 år, begyndte de dårlige minder at komme frem, og så var det for sent at få hjælp.
Der er dog nogle ting, der har hængt ved i de alle 32 år, siden Cecilie ufrivilligt blev hevet ind i den røde bil.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
For eksempel kan hun ikke klare lugten af maling, øl og cigaretrøg, det da var sådan gerningsmanden og hans bil lugtede.
– Jeg kan slet ikke holde lugten ud. Jeg får flash backs med det samme, når jeg lugter til de ting.
– Men jeg prøver hele tiden at ignorere det, men det vil jeg nok altid forbinde med den dag.
Mange år efter Cecilie var udsat for den frygtelige forbrydelse, lukkede hun i som en østers.
Hun hverken ville eller kunne snakke om, hvad der var sket den dag i marts.
Hun mener selv, det nok er en form for forsvarsmekanisme, at hendes krop har reageret ved at "glemme det hele".
– Dengang handlede det nok mest om at komme videre. Jeg tror, tanken var, at jeg ikke måtte tænke for meget på det.
– Og det gjorde man bedst ved ikke at tale for meget om det.
Cecilie om gerningsmanden: - Skal have hjælp
Spørger man Cecilie, så ville forbrydelsen imod hende aldrig have fundet sted, hvis man i første omgang havde set nærmere på, hvad det var for nogle problemer personer som hendes gerningsmand har.
Og der skulle i hvert aldrig have været et tredje offer.
– For mig er det fuldstændig sindssygt at tænke på, at systemet lader en mand som ham blive løsladt overhovedet.
Cecilie mener samtidig, der mangler præventivt arbejde, som kan sikre, at at andre piger ikke skal igennem det, hun oplevede.
– Man burde jo have en form for hotline, hvor pædofile kan ringe ind og få hjælp, når de oplever trangen.
– Hvis de i første omgang fik mere af den rigtige hjælp, så ville der være så mange uskyldige mennesker, der slap for at skulle hjælpes, når skaden var sket, vurderer Cecilie.
– Og det er ikke fordi, jeg synes, det er synd for de her mennesker. Men jeg mener, at de her mennesker er skadelige for samfundet, og derfor skal de have mulighed for at søge hjælp - for andres skyld.