Krimi13. september 2021

Butikstyv i bar overkrop flygtede i lokal-toget

En 40-årig mand fra Køge blev anholdt i på Ruds Vedby togstation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

Søndag eftermiddag var en 40-årig mand blev noget så tørstig.

Manden, der kommer fra Køge, gik ind i 7-Eleven-butikken på Slagelse Station. Formentlig til personalets forundring havde han ingen t-shirt på.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten fra weekenden.

I stedet for at have t-shirten på overkroppen forsøgte manden at gemme 12 øl fra køledisken i den. Synet fik personalet i butikken til at slå alarm, da manden i bar overkrop løb ud ad døren i fuldt firspring.

Den 40-årige mand satte kursen mod perronen på stationen.

Her han hoppede på toget, der havde kurs nordpå. Med sig havde han de stjålne øl.

Men det var kort fornøjelse med tyvegodset. Sydsjællands og Lolland-Falsters blev alarmeret.

På Ruds Vedby togstation ventede en patrulje på manden, som de havde fået et fint signalement af. Inde i toget kunne de hente butikstyven.

Han blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Sponsoreret indhold